Jeg hedder Karsten, og jeg har bygget
Stilladser i 13 år, sådan give or take.
Og så er vi der.
Jeg hedder Jon, og jeg har bygget Stilladser
lige så lang tid som Karsten.
Så også de der 12-13 år.
Så har jeg været i organiseringsudvalget i
Stilladsarbejdernes brancheklub af 1920.
Eller så siger vi Københavnerklubben,
det har jeg lyst til at sige.
Det siger du bare som du har lyst til.
Ja, Københavnerklubben.
Ja, Magnus.
Jamen jeg har været Stilladsarbejder,
eller jeg
hedder Magnus, og jeg har været
Stilladsarbejder i otte år.
Og er næstformand i Københavnerklubben.
Ja.
Og er med i organiseringsudvalget
i Københavnerklubben også.
Hvordan kom I ind i Stilladsarbejdernes
branche?
Jeg var lige blevet færdig i militæret,
og havde søgt videre.
Så var der et halvt års ventetid, så fik
jeg snakket med en kammerat, som var
Stilladsarbejder, der sagde,
du kan bare komme ind
her, og så kan du da lave et eller
andet i et halvt år.
Det var inden man havde, hvad hedder det,
systemstillads som adgangskrav.
Så jeg kom ind, og så prøvede jeg det, og fandt
ud af, at det var sgu noget sjovere
at rende sammen med et par kammerater og
bygge Stilladser og løfte tunge ting.
End egentlig at sætte sit liv på spil med
at blive skudt efter og sådan noget.
Så jeg tænkte, at det er her, jeg skal være,
så finder man ud af, at det samhold der
er i branchen, at man kan bedre end mange
andre steder i byggebranchen.
Jeg er også udlært elektriker,
og der er jo
ikke noget sammenhold på den
her måde, tror jeg.
Så jeg blev grebet af det, og jeg har jo
så ikke set mig tilbage siden.
Hvad var Magnus?
Jamen, jeg arbejdede i UC
i telebranchen, i
YouSee-butik, i de første ti år
af mit arbejdsliv.
Og så var jeg så mega træt af kundeservice
og hr. og fru Hansen, der skulle have
hjælp til deres apps og MobilePay,
og jeg ved
ikke, hvad de ellers skulle
have hjælp til.
Og så tænkte jeg, så prøvede jeg at tage
et helt nyt, noget helt andet.
Og så var der en af mine gode kammerater,
der sagde, at de
manglede en mand ud af stemmen,
og så startede jeg der.
Ja, og så er jeg blevet hængende.
Så der var ikke planer om, både for begge
to, så var der ikke planer om, at det
skulle være her, I skulle
være for evigt, I
skulle bare lige se, hvad der
var og ind og kigge?
Ja, jeg skulle i hvert fald
prøve noget helt nyt.
Hvad er der så grunden til,
at I blev hængende?
Jamen, hvad hedder det? Jeg blev forelsket
i selvstændigheden i det.
Altså, jeg kom jo fra en butik, hvor der var
en direktør, og så en butikschef, og
så en souschef, og så var det
ellers top-down ledelse.
Og der kan jeg meget godt lide den ledelsestil,
der er i stilladsbranchen.
Der er det ligesom om, at det
er vendt på hovedet.
Ja.
Der er det ligesom, at vi er meget selvstændige,
og vi bestemmer selv langt hen ad
vejen, hvad vi vil lave, og hvor
meget vi vil være med til.
Ja.
Altså, jeg synes jo det der med, at jeg har
også udlært elektriker, så der er du
meget alene, og det pæneste arbejde, du
kan lave, det kan du ikke se.
Altså, folk kan rigtig godt lide, når dine
ting virker, og det spiller, men du må
helst ikke kunne se, at du har været
der som stilladsarbejder.
Der er det jo sindssygt håndgribeligt
at se alt
det, du har lavet på en dag,
eller piller ned.
Eller, ja, jeg kendte sig.
Lønnen i det er jo også tiltalende
af helvede til.
Så, ja, og igen, den måde, det hele
kører på, det der med,
at vi finder os ikke i så meget,
og vi står op for hinanden.
Ja.
Altså, det synes jeg virkelig var tiltalende,
fordi, altså, mange andre
byggebrancher, så kan du komme ud og se noget
forfærdeligt noget, andre har bygget.
Og det er man altså lige, nå,
ja, det var godt nok.
Det var ærgerligt.
Her, der prøver vi ligesom at
passe på hinanden og
sørge for, at der bliver holdt med
standard, og folk har...
Ja, kurserne og lønnen er
ens forældre, ikke?
Jeg er også selv tidligere uddannet som murer,
og jeg har også arbejdet som flyttemand
og sådan noget lidt forskelligt,
og jeg kom også,
altså, jeg skulle egentlig også
bare ind og vente.
Jeg kunne heller ikke finde ud
af at komme ud igen.
Er der nogensinde noget tidspunkt, hvor I har
overvejet at stoppe i stilladsbranchen?
Hvor man ligesom siger, nu, det
gad jeg ikke, nu vidder
jeg ikke mere, altså, har I overvejet
det på noget tidspunkt?
Nej.
Nej?
Nej, det har jeg faktisk ikke.
Der er lige nu Lars, min makker, der er en
ældre herre, der skal snart på pension.
Der overvejer det at smutte
på pension med ham.
Det kan man ikke rigtigt.
Det må man ikke.
Nej, det er ikke noget.
Det kræver jo bare meget, at
du har lagt til side.
Ja, det tager man også stiller af sig
meget, og så er det ikke så meget.
Ja, altså, jeg var ude for en skade
her for et halvt år siden.
Det gjorde da, at man lige var
nødt til at stå op
og tænke, kan jeg fortsætte,
kan jeg ikke fortsætte?
Ja, det er klart.
Men nu er jeg på vej tilbage, og hold kæft,
det er jeg glad for, for det er godt
nok hårdt, det der med, når man har været
vant til at være fysisk aktiv hver dag,
rende rundt udenfor, og så lige pludselig
bare skulle ligge på sofaen.
Tænk dig også over, er det det her,
jeg skal tilbage til,
og hvor mange der spurgte, tror
du, du kan starte op igen?
Altså, hvis jeg kan, så er
det det, jeg vil.
Altså, jeg vil bygge stille af
sig, så længe jeg kan.
Så længe jeg kan holde til det, og være
med, så er det det, jeg vil.
Hvad så med, altså, er Stilladsbranchen
for alle?
Vil alle kunne det her?
Hvad er jeres take på det?
Fysisk?
Altså, det er jo hårdt.
Men ja, jeg tror godt, alle kan træne sig
op til det, og være med til det.
Det er jo ikke, altså, det er jo ikke, fordi
det er sværere end så meget andet.
Men jeg ved ikke, om alle kan holde
til den der selvstændighed.
Det er meget frihed, under
ansvar, ikke?
Ja.
Men i store træk, ja, så er Stilladsbranchen
for alle, altså, i min verden.
Hvad siger du?
Ja, det vil jeg også mene.
Ja.
Altså, men der er selvfølgelig nogen, der
har en anden kropsbygning end andre.
Det er klart.
Det er klart.
Og der er nogen, der vil blive
hurtigere nedslidt, der
måske ikke ville kunne holde til
det i lige så lang tid.
Ja.
Men med alle vores tekniske hjælpemidler og
sådan noget, hvis man tænker sig om, så
tror jeg da godt, man kan, så tror
jeg, det er for alle.
Ja, altså, det er jo en.
Det er jo blevet markant nemmere at holde
længere tid i Stilladsbranchen.
Altså, jeg kan da huske, da jeg startede for
de der, jeg er 12-13 år siden, der var
det jo ikke unnormalt, at
du brugte håndhejs
til flere ting, end hvad
nødvendigt det var.
Og dit håndværktøj, det var jo
den store boremaskine,
hvor du så kunne skifte boret ud
med toppen til skruerne.
Så rendte du rundt med det der store skrummel
og gik og skruede ud af stiksavn.
Den var på ledning, og det samme med slagnøglen,
hvis du skulle sætte franske
skruer i væggene, så var det
også på ledning.
Det var blevet meget nemmere.
Nu har du en
hel værktøjstaske, du får
med ud på batteri.
Generatoren bliver skiftet ud med
batterier til dit hejs.
Så hvis der er mange, altså
kranerne, truckene, så
satme, at det bliver nemmere
og nemmere at holde,
så er det kun, hvis du decideret vælger
at løbe med flere dæk på skulderen,
eller tage tre rammer af gangen.
Altså, jeg har jo også lagt min
egen byggemåde helt op.
Ja.
Der ligger jo også, altså der
er jo nogle myter i
det også, fordi, altså når man
snakker med nogen,
så man skal være stor og pumpet, og man
skal kunne løfte så og så mange kilo,
og man skal være skaldet, og man
skal have tatovering, og
det med skaldet er måske lige dårlig
sammensætning lige nu.
Ja, tatovering.
Og tatovering, det har jeg
stadig ikke nogen.
Men det er jo det, der har
været myter om,
altså det synes jeg bare ikke
rigtig, jeg ser.
Er det rigtigt? Men kan I
afkæfte det?
Nej, der er jo mange skaldede, der er også
mange, der har tatoveringer med,
men jeg synes, at der er mange, der har
den der, det der, det pæne
hår, kan jeg sige.
Jeg synes sgu ikke, at det
er ikke, altså...
Jo, der er der nok nogle stereotyper, men
jeg synes sgu ikke, det er
dem alle sammen.
Der er godt nok mange forskellige
størrelser.
Vi har da også en langhåret
dreng ude hos os også.
Ja.
Og flere med hår på hovedet, end folk,
der ikke har hår på hovedet.
Ja, ja, men der er heller ikke...
Altså der er også det der historie med,
at man skal have en straffeattest...
Blablabla, blablabla.
Altså det er jo heller ikke
sådan, jeg siger det.
Nej, det er blevet meget.
Man skal ikke være rockerrelateret...
Hvad hedder det?
Mere.
Eller det er i hvert fald ikke, hvad
jeg oplever i branchen,
at man skal have en eller anden hård
baggrund eller et eller andet.
Der er plads til...
Altså der er mange forskellige typer.
Ja.
Alle steder.
Fra den lange, tynde ranglede
til den lille tykke.
Altså det er...
Ja, og så om folk har tatoveringer
og sådan noget,
det er jo meget almindeligt i dag.
I alle brancher, tror jeg, at
der er tatoveringer.
det er jo bare blevet mere normalt.
Så der er jo også kommet...
Det er dig, der er unormalt, Carsten.
Jeg ved det godt, ja.
Bare forskelligt.
Der er jo heller ikke...
Der er jo også kommet trainer i
branchen nu, kan man sige.
Så der er jo også ligesom åbnet
op for det vindue der med,
at man skal ikke kunne løfte 120 kilo.
Man skal ikke...
Altså det er der jo også i et kval,
du selv er inde på.
Altså vi har de der tekniske hjælpemidler
nu, vi bruger.
Og vi alle sammen bruger
dem mere og mere.
Og det rent faktisk er på vej ind mere.
Altså det bliver meget mere
normalt at bruge det.
Altså har I nogen idé om, hvor længe I
vil kunne blive ved med at bygge stillads?
Ja, altså nu kigger man jo på Magnus' makker
og Lars der.
Altså jeg har da planer om at
køre til pensionen.
Ja.
Det er med sats.
Lige på hårdt, ja.
Lige på hårdt.
Men igen, så længe kroppen kan holde
til det, var jeg ved at sige.
Ja.
Og det bliver jo nemmere og nemmere.
Hvor meget?
Jeg ved sgu heller ikke, hvad fanden jeg
ellers skulle lave egentlig.
Det er sådan lidt, når man først har vendet
sig til branchen og måden, vi arbejder
på og sådan noget der, så bliver
man lidt forelsket i det.
Altså det vil være svært at komme ud
i en anden branche, tror jeg.
Hvor der ikke er lige så meget
selvstændighed og hvor der
ikke er lige så stærkt sammenhold
som dig i den her branche.
Så er det et 8-4 kontorjob der.
Ja, nej.
Det skal jeg sgu ikke tilbage til.
Nej.
Nej, det tror jeg sgu heller ikke, at jeg
sådan rent mental og fysisk ville kunne.
Det der med bare at sidde og trykke
på knapperne hele dag.
Ja, der er jo en del i branchen, der
har en form for ADHD og noget.
Så der er jeg da nok en af dem, der
ikke ville kunne det der
med at bare blive sat foran en skærm
på en stol og så siges.
Så sidder du lige her og snakker
med 800 mennesker
i løbet af dagen og tager imod
deres surebeskeder.
Vi kan sagtens møde sure mennesker ude
i byen i den friske luft.
Ja.
Det gør vi da også.
Hvad så med de der myter om, at vi
bliver så hurtigt nedslidt?
Er det noget, I har hørt også, og
hvad har I at sige til det?
Det kan du vælge.
Du kan vælge at blive hurtigt nedslidt, hvis
du ikke bruger dine tekniske hjælpemidler.
Det er jo det, man kan se fra før
i tiden og så til nu.
Det har jo hjulpet, at der
er kommet teknisk
hjælpemidler, men folk skal bare
lære at bruge dem.
Ja.
Altså flytte mange ting let på én gang, i
stedet for at rende frem og
tilbage med alting.
Du kan læsse op på en vogn og skubbe
tingene, i stedet for at tage
det på nakken og gå.
Men det er jo det, Stilladsklubben
eller branchen har
gjort en hel del for at få implementeret
de her hjælpemidler.
Altså Arbejdstilsynet har
gjort en del for at
få sat fokus på, at vi skal
have lettere grej.
Vi skal have flere tekniske hjælpemidler.
Vi skal have trækvogn med motor.
Vi skal have trukkran og lastbil.
Men det er jo den gode gamle,
du kan trække hesten
til truget, men du kan ikke få den
til at drikke af det.
Så det er meget med folks indstillinger.
Der er mange, der kommer og gerne vil
vise, hvor stor og stærk de er.
Og det er som regel dem, der ikke
holder så længe i branchen.
Fordi at de ikke tænker sig, at
du må godt bruge hovedet.
Ja.
Der skulle helst ikke være så svært at se,
at hvis du kan flytte meget på én gang,
så vinder du også en del penge kontra,
hvis du har én ting ad gangen.
Ja, det opdager man ret hurtigt.
Ja.
Altså, jeg synes, vi er i gang med
at aflive den der myte.
Ja.
Det kan vi også se ind i Stilladsklubben.
Altså, når folk kommer ind til de der,
når de har været medlem i 25 år,
så skal de jo have den her mand her,
vi ligesom giver dem, ikke?
Man kan jo godt se, det var skidesmart i starten,
da vi fandt på den der super idé,
at den der mand skulle gives ud.
Nu skal der bare gives 10 om året,
eller sådan et eller andet.
Så må vi jo have kontingentet.
Jeg kan godt mærke det på kroppen, at det
er noget andet, end at stå i UC-butik,
og du har en kaffe og taster på
computer hele dagen.
Så det ikke er fysisk hårdt, og
det ikke er nede i tiden.
Det ville være noget, hvor så sige.
Men altså, jeg synes da ikke,
at det er sådan, at jeg
ikke kan komme ud af sengen eller
noget om morgenen.
Men man kan bare mærke, at man
har brugt det i kroppen,
og det er jo ikke nødvendigvis
en dårlig ting.
Nej.
Får du ikke ondt i ryggen, hvis
du ikke laver noget?
Jo.
Kan du ikke, hvis du har sådan en
ferie eller et eller andet,
kan du så ikke godt vågne at have ondt i
ryggen, fordi du ikke har brugt den?
Jo.
Som om at den slapper for meget af.
Ja, det synes jeg i hvert fald, at
mit problem har været det.
Og hvis jeg ikke holder min krop ved
lignende, og jeg har ferie,
så falder den sammen, eller
hvad man skal sige.
Ja.
Ja, jeg synes, det er hårdere at bare
komme tilbage fra ferie.
Ja, de første to dage, det
er de elendige.
Og så skal man altid starte med at pille ned
i 20 meter eller et eller andet, ikke?
Hvor man er på at vinde sig
til at gå på jorden.
Man skal lige have mærket det.
Suset.
Ja.
Nu sidder I jo begge to i organiseringsudvalget
her i Københavnerklubben.
Der kommer vi ud, altså som
organiseringsudvalg,
der kører vi ud på virksomhedsbesøg
og sådan noget.
Kan I fortælle lidt om, hvordan
det foregår?
Ja, det starter jo typisk med, at vi er
jo seks stykker i det der udvalg,
hvor vi så har været aftalt om, og så er
der nogen, der besøger et
firma der og der,
og så tager vi ud og siger god morgen, og
ser, hvor mange er der i borgerstuen,
og siger helt så pænt på mester,
og får lige hørt om alle,
og har styr på klub og fagforening.
Altså, det er jo det gode gamle.
Hvis vi står sammen, så står vi stærkt.
Ja.
Det nytter ikke noget, at vi har en
hel masse, der bare trækker på
på alt det arbejde, der er blevet lagt
fra vores forgængeres tid af,
hvad vil jeg sige, at køre med på
priserne i priskuranten,
men ikke givet at betale
til fællesskabet.
Altså, vi er jo nødt til at støtte dem,
der forhandler vores priser.
Altså, vi er nødt til at organisere
os, for at stå stærkere,
for ellers så kører mesterne
os bare over inden.
Ja.
Og det er også den måde, vi
ligesom kan holde
fremmede arbejdskraft ude, hvad vil
jeg sige, som er uorganiseret.
Igen, de må jo gerne komme her.
De skal bare have samme vilkår
som os andre.
Det er det hele andet.
Du skal ikke bare komme i et vikarfirma
nede fra Litauen
eller et eller andet med 15.000 mand
og udryde hele den danske
stilladsbranche til 130 i timen.
Det dur simpelthen ikke.
Nej.
Altså, det er det blevet kæmpet for
hårdt og for længe for.
Og så tager vi jo, når vi har fået
en hyggelig snak om morgenen
i de firmaer, vi nu har været ude i,
så tager vi ud i byen,
og ser om vi kan hilse på nogle af
drengene, der går og bygger,
også for at gøre, hvad skal man sige,
Stilladsklubben synligt?
Ja.
Vise, at det er ikke bare
en pamperforening,
de render og betaler penge til.
Så ud og siger, hej og dag,
og er der nogle problemer,
ud og siger,
og får I den rigtige løn?
Har I styr på jeres lønsedler?
Eller kom ind og få dem tjekket.
Hvordan plejer I at blive taget
imod, når I sådan er ude?
Ja, det er lidt forskelligt.
Det er, altså, de fleste er
jo glade for at se os.
Og altid med smiler,
om vi har nogle priskuranter med,
og nogle kalender og nogle forskellige
ting, som vi har med,
så har vi som regel også en sodavand
med til gutterne,
og så får vi sådan en snak om,
hvordan det går i deres firma,
om der er styr på deres tillidsmand
og deres arbejdsmiljørepræsentanter
og så videre.
Ja, om de får den samme løn som os andre,
at der ikke er nogen, der
går og bliver snydt.
Ja.
Det går vi ret meget op i.
Det er også det, man skal lægge vægt på.
Vi er da jo faktisk ude
for at hjælpe dem.
Ja.
Det er jo ikke for at kontrollere,
at de gør noget forkert.
Det er jo faktisk for at hjælpe,
at de ikke bliver snydt af
deres arbejdsgiver.
Ja.
Og den kan godt være lidt
svær nogle gange,
for der er nogen, der mener,
at vi ligesom kommer ud af
forkerte årsager.
Ja, ja.
Men vi kommer ud faktisk for
at hjælpe dem, ikke?
Og vi har da mødt nogen,
der har været lidt fremme i skoene.
Ja.
Hvad laver I her?
Hvorfor står I og kigger
på vores stilladser?
Så I skal ikke stå her med
jeres telefoner
og tage billeder og sådan noget der.
Der er nogen, der ikke tager
imod os så godt,
men så længe man er smilende
og mødekommende,
så er de jo også bare mennesker,
og så plejer de som regel
at falde til ro,
når vi fortæller, hvorfor vi er der.
Og det er ikke, at vi er hverken
for Arbejdstilsynet,
eller politiet, eller noget som helst.
Vi er bare for Stilladsklubben,
og vi er også bare ganske normalt
lige stilladsarbejder.
Ja, ja.
Vi passer jo selv et fuldtidsarbejde
i et firma
ved siden af.
Ja.
Det kan jo også være, at de har
en eller anden løsning
på et eller andet, vi ikke har set før,
som vi står og snakker om,
eller ligesom vi prøver at
tage med over til
vores eget firma,
eller lige vende ind i klubben.
Jeg kan jo huske, at var det
ikke dig og Simon,
der er ude med nogen, der ligesom
kunne lægge tingene ned
i deres Herlev-kurv,
og så kunne de køre ind under med trucken?
Ja, de har fået bygget et
eller andet specielt
på deres Herlev-kurv,
eller ikke om det er noget specielt,
eller om det er noget, som mange
andre firmaer har.
Jeg havde bare ikke set det før.
Jeg havde heller ikke hørt om det.
Og der lagde de alting ned,
og så satte de en skinne på,
så Herlev-kurven stoppede i en meter,
og så lå tingene ned i hejset.
Det kunne jeg godt se idéen i,
på mange punkter.
Der er mange tidspunkter,
hvor hvis man har bygget højden ovenover,
eller et eller andet,
og man skal have ting ind,
så er det bare smartere at ligge det ned.
Og så var den lige lidt bredere.
Mange gange, så hvis man sætter
en 6 meter drag op
i hejset,
så står den heller ikke pisse fedt.
Så er det meget nice at kunne ligge
det ned på den måde.
Og så hvis man kan få stoppet
den i en meter,
så er det lige til at tage.
Ja, lige præcis.
Altså uden at man skal lave noget buk,
eller dum løft,
eller man skal stå vinklet ind,
eller et eller andet.
Så I siger også,
at man skal ikke være nervøs,
hvis organiseringsudvalget kommer ind,
i den virksomhed, man er i.
Det er brug.
Nej, vi er dog for at hjælpe dem.
Ja, hvordan?
Ja, der er også lige så
meget for at lære.
Altså hvis vi kan få nogle fifs,
eller der er en eller anden virksomhed,
der står pisse stærkt,
der har fået en rigtig god lokalaftale,
der har fået forhandlet nogle virkelig
gode priser hjem,
eller et eller andet.
Så kan vi jo tage dem med videre.
Og vi lægger dem også ind
på stilladssiden,
inde på stilladskortet,
hvor man har alle lokalaftaler
og det her,
når vi får dem.
Når vi får dem, ja.
Sådan så,
at vi alle sammen kan hjælpe
hinanden på den måde.
Hvordan kan I se,
at klubben den kan hjælpe,
når sådan et organiseringsudvalg er ude?
Jamen vi kan også prøve at tage fat i,
de nye folk, der er kommet.
Altså har de fået deres lærlingekontrakter?
Har de været der i tre måneder,
så skal de have en lærlingekontrakt.
Er de kommet fra et andet firma,
og har de ikke fået underskrevet
lærlingekontrakten
med det samme?
For der er en hel masse med
de der lærlinge,
i den nye,
det er vel igennem priskuranten,
da den er kommet.
Overenskomsten.
Overenskomsten, ja, undskyld.
altså virkelig få taget hånd
om de der drenge,
så de ikke går og bliver syltet.
Og for der er flere steder,
hvor de ikke er sådan helt skarpe på,
og det er altså efter tre måneder,
så skal han fyres,
eller have en lærlingekontrakt.
Og vi skulle jo gerne have
folk ind i branchen.
Ja.
Og der synes jeg i hvert fald tit,
at vi som organiseringsudvalg
får hjulpet nogen,
altså med at have gjort det klart,
at I skal ligesom have jeres
lærlingekontrakt.
Altså, der kan også blive
rejst en sag imod,
mester, hvis han ikke overholder
reglerne.
Du var tidligere også inde på
lønseddeltjek og sådan noget.
Ja.
Jamen, det snakker vi også med folk om.
Husker I, når der stiger i
særlig lønopsparing,
altså SH-satsen der,
husker I at få de procenter,
når de er kommet.
Snakker vi om det.
Og hvis de føler, der er en eller
anden form for tvivl,
så anbefaler vi jo altid,
at de kan komme ind i klubben.
Hver tirsdag er der bestyrelsesmøde.
Der sidder alle de kloge
mennesker herinde,
som kan undersøge de der lønsedler
og hjælpe folk tit.
Er der mange, der har penge til gode?
Ja.
Der har været flere sager,
hvor folk har fået
rette mange penge.
Ja, der er situationer, hvor
det både er 30-40.000.
Ja.
Og det er lav, ikke?
Og det koster jo ikke noget
at tage herind.
Jo, det koster din sparsomme fritid.
Men hvis det kan udløse 30-40.000,
og kom ind og sidde og hygge
dig med dine kollegaer
og få kigget på dine lønsedler.
altså.
Ja.
Så er det det værd i min verden.
Hvad er så noget med,
nu har vi jo nogle klubmøder
her i Stilladsklubben,
det har de de fleste steder i landet her.
Hvorfor er det en god idé
at deltage i dem?
Jeg er personligt blevet markant
klogere på priskuranten af
at komme til de der klubmøder og høre på
de klogere mennesker snakke om dem.
Og så at høre, hvad rører der
sig ude i branchen?
Altså i udvalgene, nu sidder jeg godt
nok i organiseringsudvalget,
men arbejdsmiljøudvalget der
også tager rundt,
og sker der noget ude på skolerne?
Vi har også haft en hel masse med noget
narkotikatest ude på et værk,
hvor hvordan vil I forholde os,
når der kommer nogle fremmede
og gerne vil teste os.
Jeg synes generelt, der er rigtig mange
gode ting ved at komme til
de der klubmøder.
Så er det også bare fedt at
se sine kollegaer,
fordi uanset om vi vil det eller ej,
så er der også en branche, hvor folk
skifter meget firmaer.
Så lige hører, hvordan går
det ud hos jer?
Det er, hvor I er nu.
Er det godt? Er det skidt?
Skal vi rykke derovre?
Det er en lejf folk.
Hvad siger du?
Ja, så er det vores arbejde.
Man laver det alligevel 37 timer
om ugen minimum hver uge,
så hvis man ikke går en lille
smule op i det,
så er det da underligt.
Derfor synes jeg, det er vigtigt at
komme ind til klubmøderne
og høre, hvad der rører sig i branchen,
hvad der sker rundt omkring.
Det burde da være i folks interesse,
og derfor synes jeg, man skal
komme til klubmøderne.
Men det kan også, hvis man er på jobjagt,
så er det jo også et rigtig godt sted,
fordi det er jo også inde
til klubmøderne,
man ligesom hører, hvilke
firmaer er gode,
hvilke firmaer er dårlige.
Så hvis et firma har fået et halvdåligt
ryg til et klubmøde,
så har de svært ved at få folk, ikke?
Jo, jo.
Altså hvis man så er der et firma,
hvor alle snakker godt om det firma,
og der sidder en 7-8 mand til et klubmøde
og lovpriser det firma,
så er det jo der, man gerne vil ud.
Ja.
Altså hvis man er på jobjagt,
eller er ved at være træt af
sine arbejdsgiver,
så skal man jo komme derind.
Altså så kan du virkelig
få noget ud af det.
Ja.
Ja, for fanden.
Jeg kan kun overføre folk til at
komme til de der klubmøder.
Så er det hyggeligt.
Føler I, man bliver en bedre
stilladsarbejder,
hvis man ligesom engagerer
sig i sin branche,
så kan man komme til klubmøder og døde
sig på kurser og den slags?
Ja.
Jeg tror, man bliver en bedre
hvad som helst,
hvis du engagerer dig i
din branche.
Det kan være rigtig nej.
Det vil jeg da mene.
Altså, at se hvad fanden du laver.
Hvis du går en lille smule op i det,
så bliver du da bedre til det.
Ja.
Det er jo en gave,
at der er fire kurser omkring
branchen og akkord,
som du kan komme på.
Altså, du får kørsel, du får kost og logi,
og du får fandme også penge for
at sidde og blive klogere
på din branche og på din løn
fire gange om året.
Det eneste, du skal, det er, at
du skal lige bede ham fri,
fra konen og fra mester.
Ja.
Og ellers er alt andet klaret for dig.
Du skal bare møde op og tage imod.
Ja.
Så ja, du bliver en bedre
stilladsarbejder,
også ved at deltage i klubmøderne.
men dels også, hvis du deltager
på de kurser og de tilbud,
der bliver stillet til rådighed
igennem klubben.
Og så.
Ja.
Jeg kan slet ikke forstå, at der ikke
er flere, der deltager.
Nej, altså jeg kan personligt
selv fortælle,
altså første gang, jeg var
afsted på et branche,
på et branchekursus,
da jeg kom hjem,
der regnede jeg min gennemsnitløn
ud på akkorden,
der var den steget 35 kroner i timen.
Ja.
Første gang, jeg var afsted.
Og jeg kunne ikke huske det hele,
så jeg måtte jo afsted igen.
Ja, ja.
Men første gang, der steg min gennemsnitsakkordløn
35 kroner i timen,
og jeg havde fået løn for at lære det.
Ja.
Det var dejligt simpelt.
Ja, men jeg tager det også på kurserne,
altså flere gange.
Ja.
Og der er der mange kurser, som jeg
har været på flere gange også.
Fordi man kan ikke huske det hele.
Ej, det er helt vildt.
Man får som regel noget
med sig hver gang.
Ja.
Hvis man bare har fået en
lille smule med sig,
så er det jo det værd.
Altså, det gør, at du stiger i løn,
hvis du lige kan huske, at
hov, vi får faktisk penge for det her.
Ja.
Vi lærte jer det lige på kurset.
Så er der nogle små klokker, der
ringer rundt omkring.
Ikke så mange, altså nogen.
Ja.
Det gør i hvert fald, at man
kan højne sin løn
ved at engagere sig en lille
smule i branchen,
specielt akkorddrengene, ikke?
Jo.
Jeg vil jo også sige, at jeg forstår
simpelthen ikke,
at folk gider at gå på timeløn
i den her branche.
Det kan jeg simpelthen ikke sige.
Jo, hvis du går på værker, så
kan jeg godt forstå det,
men jeg kan ikke forstå, at
du har lyst til at gå
til en fast, lav løn til 230 i timen
og lave præcis det samme som
en, der går på akkord.
Der er fandme nogle timelønsfolk,
der praler med, hvor hurtige
og hvor gode de er,
men stadig ikke vil gå på akkord
og tjene det dobbelte.
Eller i hvert fald bare 100
kroner mere i timen.
Ja.
For præcis det samme arbejde.
Ja.
Altså, det er jo ikke svært.
Jeg ved jo godt, vi har de kurser,
så du kan blive hjulpet
rigtig godt i gang.
Det er jo ikke svært at tælle
de ting, du har lavet.
Nej.
Altså, du skal vide, hvad tingene hedder.
Det ved du som regel rimelig hurtigt.
Og så skal du kunne tælle det.
Det er simpelthen ikke svært.
Jeg forstår det ikke.
Jeg forstår ikke, at man siger,
ej, ved du hvad,
jeg nøjes med at løfte
den her kop for 5 kroner
i stedet for 35.
Altså, det kan jeg simpelthen
ikke forstå.
Du har jo startet på timeløn ude i byen.
Ja, jeg har kørt rigtig meget på timeløn.
Nej, du er særlig.
Men ja, jeg vidste ikke bedre.
Så tror jeg, man er en lille
smule nervøs for det.
Man tror, det er pissesvært at køre
på akkord og så videre.
Ja, man kan godt stå som timeløn og
og tro, det er raketvidenskab.
Ja, og tro det, at det er overkompliceret
op i hovedet.
Fordi det kan jo også godt se lidt
uoverskueligt ud med alle de
priser og så videre.
Men altså, de fleste har jo et system
eller en form for Excel-ark
eller sådan noget,
så man taster det hele ind elektronisk.
Det er ikke sådan, at man skal sidde med
en strimmel og regne længere
og lægge det hele.
Der er selvfølgelig nogen, der gør det.
Men de fleste steder, der bliver det
jo gjort forholdsvis nemt
at tælle sine sager.
Og altså, akkordsystemet er jo også kvær
i priskuranten lavet simpelt.
Altså, der står jo i priskuranten, hvordan
hele akkordsystemet er bygget op.
Og der står jo regler for, hvornår
vi skal hvad og sådan noget.
Altså, det hele er skåret ud
i pap og bøjet i neon.
Og det er meget simpelt.
Jeg kan heller ikke forstå,
hvorfor folk vælger.
Der er jo nogle firmaer, hvor de så har en
timeløn, der er lidt højere end de 2,30.
Og nogle af dem har også noget,
der er en del højere.
Men det er stadigvæk ikke i nærheden
af akkordsummerne.
Sådan som jeg ser det.
Nej, altså, det er, og man
har et vist tempo.
Altså, da jeg arbejdede på timeløn, der
arbejdede vi da pisse hurtigt.
Der lavede jeg da mange gange.
Altså, det kan jeg da se nu.
Jeg er blevet snydt big time.
Altså, jeg kan jo se nu, hvor
meget jeg producerer
i forhold til, hvor meget jeg
producerede dengang.
Og jeg fik en væsentligt lavere timeløn.
Dengang, da jeg var på timeløn, inden
jeg får nu på akkord.
Og jeg producerer ikke, eller jeg
producerer nogenlunde det samme.
Men altså, jeg får så også mine
penge for det nu.
Jamen, det er det.
Ja.
Ja.
Det er en eller anden form for falsk tryghed,
synes jeg, det der timeløn.
Det kan simpelthen ikke...
Det kan godt være, at din akkord,
den kan svinge i perioden.
Men i det store hele, så...
Jeg har ikke prøvet...
Altså, jeg har ikke haft to år, hvor
jeg ikke har tjent mere.
Altså, jeg er helt sådan støt stigende
på årsløn.
Fordi man bliver klogere og klogere og
klogere, så man udvikler sig.
Altså, jeg har ikke prøvet
at gå ned ad bakker.
Jeg har kun arbejdet på akkord.
Jamen, altså, man kan sige, at den der argument
er, at så ved jeg, hvad jeg får.
Jamen, det gør du sgu da også på akkord.
Du ved jo, hvad du får, plus det løse.
Ja.
Fordi du kommer aldrig nogensinde
ned ad lægge
det, hvor du ligger nu, når
du er på timeløn.
Du får...
Altså, man kan ikke tjene
sig lidt på akkord.
Så skal du gå baglæns.
Det er tæt på.
Og jeg tror faktisk...
Helt er det godt, at jeg kunne
arbejde baglæns.
Altså, gå baglæns på stilladset, så stadig
ikke holde min akkord.
Det skulle lige...
I forhold til nogle af de timelønninger,
jeg har
hørt, så tror jeg faktisk,
at gør, at du kunne.
Ja.
Det...
Ja.
Jeg forstår det simpelthen ikke.
Hvad så?
Det er jo også en gave for
mestre, kan man sige.
Altså, folk, der er på akkord, fordi
de får produceret...
Altså, de sørger for at få produceret meget
i løbet af dagen, frem for at man har
nogen, måske på timeløn, der går og piller
sig i navlen, eller et eller andet.
Altså, nu har jeg aldrig nogensinde
pillet mig i navlen.
Men, altså, der er jo nogen, der går og gemmer
sig lidt, og mener måske, at man kan
slappe mere af på timeløn, men man skal
jo stadig have produceret noget.
Dagen er sgu da også alt for lang.
Og mest, da han er mere sikker på, hvad han
får, når man har aflevering af kort
tid, så kan han jo se, hvad
man har produceret.
Ja, ja.
Altså, frem for at man måske ikke har
nået at lave en skid på en dag.
Ja.
Bare sidder og drukker sodavand i bilen.
Sodavand?
Ja.
Jamen, jeg synes jo, det fede, det er jo
det der med at komme ud og
så få lavet noget.
Igen.
Du render sammen med to, og nu er
jeg jo i tremandssjak.
De to pisse fede fyre.
Altså, vi har det kanon sjovt.
Hver eneste dag, hold kæft, det er nærmest
en fest at være på arbejde.
Samtidig med, at vi tjener gode penge.
Ja.
Altså, jeg kan ikke forstå det der med,
at man gider bare at sidde til 250.
i timen bare sidde og kukkelure.
Kig lige ud.
og kigge ud ad et vindue på lastbilen.
Og siger, puh, det går nok også.
Hvor er vi sådan noget?
Nej, det er da fedt at komme
ud og få lavet noget.
Jamen, der er da ikke noget bedre, end
når sådan langsiden bare sprøjter op.
Det er ligesom at male med
en brede pensel.
Ja.
Det går ikke at male paneler.
Man kan virkelig se, hvor meget man
har nået i løbet af dagen.
Det er som om den helt brede rulle,
man bare fyrer afsted med.
Ja.
Og det er personligt også noget, jeg
er rigtig glad for ved jobbet.
At man kan se, hvor meget man har
udrettet i løbet af dagen.
Man har ikke bare gået og lavet
et eller andet nusarbejde,
eller nogle skjulte elinstallationer,
eller et eller andet.
Når man kører hjem, så kan man se, at der
står kraft, der er med et stort stilas.
Det her er det lige sat op.
Ja, lige præcis.
Det er meget håndgribeligt.
Og, hvad skal man sige, beroligende, at
du kan se, hvor meget du har nået.
Ja.
Så hvis du har en lille smule omløb i
hovedet, så kan du også stå og sige,
okay, der er så mange rammer
eller søjler.
De udløser 20 kroner stykket.
Så kan du stå lige hurtigere
gang op, ikke?
Ja.
Hvad så med i Stilladsklubben?
Så bliver der også holdt nogle
sociale arrangementer.
Altså noget 1. maj, og der er nogle sommerfester
og alle mulige forskellige ting.
Hvad er jeres take og holdning til det?
Altså, er det noget, man skulle
deltage i, hvis
man sidder derude og ikke rigtig
har prøvet det før?
Ja, det er der.
Kom og vær med.
Ja.
Det er jo ikke farligt, altså.
Bare fordi du ikke har prøvet det før.
Der er jo altid nogen at snakke med,
især stilladsarbejder, ikke?
Jo.
Altså, det er jo super hyggeligt.
Vil man få noget ud af det?
Kan man også lade noget om
branchen de dage?
Det er jo det, hvor sammenholdet også
skinner igennem, synes jeg.
Ja.
Altså, det er jo ret nemt at spotte
de der stillads, tror jeg.
Og så går over og sig hej
eller dag, ikke?
Eller?
Ja, helt sikkert.
Man møder en masse kollegaer
og sådan noget.
Mange gange, så kan man også godt være låst
i et lille firma, hvor man måske har
været altid og måske har
været på teamløn.
Og så ved at snakke med nogle kollegaer.
Vi har jo, altså når man laver det arbejde,
vi gør, så har vi ret meget til fælles.
Som reelt, uanset hvilken type man er, så
har vi jo stadig arbejdet,
der er det fælles.
Så selvom man ikke kender nogen på et branchekursus,
eller på et priskurant
kursus, eller til 1. maj, eller
til et klubmøde.
Så kom ind.
Der er altid nogen, man kan snakke med.
Og ellers så er vi en meget
omfavnende branche.
Altså, vi sørger for at få folk med.
Ja.
Og vi vil rigtig gerne have, at
alle har det dejligt.
Så hvis der står en eller anden alene hen i
hjørnet og træder sig selv over ternet,
så skal vi da nok sørge for at få
ham kastet op i luften.
Bogstaveligt talt.
Jeg synes faktisk, at 1. maj,
det er så stort
et event for os og alle mulige
andre brancher.
Det er også rigtig fint, men jeg synes, der
hvor vi rigtig kan mærke, det er sjovt
at sammenholde, at folk virkelig
burde deltage.
Det er til DM i stillads.
Det er jo, altså hold kæft, det
er en fest uden lige.
Altså, det er jo både, at man står og kigger
på folk, bygger stilladser, så man kan
sidde og kommentere sammen med alt
muligt fra hele landet.
Og så er det bare et kanon
godt arrangement med
supergodt fællesskab og fest om
aftenen og sådan noget.
Det fatter jeg ikke.
Hvis man synes, at klub og fagforening
og 1. maj og alt
sådan noget er farligt, så kom til
DM i stilladser oppe i Audebo.
Første hele weekend i september.
Ja, det er uden alt det kedelige.
Uden der en eller anden skal stå
og snakke og alt muligt.
Det er bare ren stilladshygge.
Hold kæft, hvor er det fedt.
Det er voldsomt.
Der er voldsomt tryk på sammenhold
og branche og
fest og farver også om aftenen og
konkurrence og hvem er bedst.
Ja, ja.
Så København har vundet altid indtil
videre, så selvfølgelig.
Det var så ikke min skyld.
Nej, nej.
Men jo, der er masser at snakke om på
sidelinjerne omkring deres måde at
bygge på og sådan noget.
De bliver jo rigtig kloge at høre på lige
så nødt til at sidde på sidelinjen.
Ja, der er man jo alt bedste.
Det er jo sådan, at alle kan altid finde
fejl på alle andre stilladser.
Præcis.
Og mine fejler ikke noget.
Sådan havde jeg ikke gjort.
Så er det jo også en oplagt mulighed for at
vise familien, hvad det vi render og laver.
Ja, man kan tage hele familien med.
Der er både noget slushice-maskine
eller hoppeborg
eller et eller andet, så der
er plads til børn også.
Altså, det er ikke...
Og nu skal du ikke over til det.
Men ja.
Åh jo, der kommer en hel masse.
Det er ikke bare ren drukker,
de skal kulde.
Men det er jo også...
Det kan være svært for dem lige
at forstå det der
sammenhold og hvorfor er det
så fedt og sådan noget.
Og så synes jeg bare, at det er en mega fed
anledning til at rive familien med at
vise, hvordan vi egentlig
render og laver.
Hvad siger I sammenholdet?
Nu er vi inde på det der
sammenholdet der.
Altså, hvor vigtigt er det
for branchen, tror I?
Det er jo noget af det vigtigste.
Ja.
Altså, hvad vi holder sammen.
Så I tror ikke, at stilladsbranchen ville
stå så stærkt uden sammenholdet?
Nej.
Nej.
Eller det kan godt være, at den vil det.
Men så vil det nok være nogle
kollegaer, som der kom
udefra og lavede det til en billigere
penge og sådan noget der.
Altså, lønnen vil i hvert fald...
Lønnen vil rasle nedad, ligesom
man har set det i
mange andre brancher, at de bliver
presset udenfor.
Og så bliver de lige pludselig
selv nødt til at gå
ned i løn for at være konkurrencedygtige
og så videre.
Så vores sammenhold og Stilladsklubben,
det
er vores sidste bastion, eller
hvad man siger.
Altså, det er fandme vigtigt.
Så har jeg jo...
Jeg har været nogle steder,
hvor jeg har mødt
nogle mennesker fra andre brancher
og sådan noget.
Så plejer de nogle gange faktisk
tit at sige til mig,
at det er også fordi, du kommer
fra stilladsbranchen.
Det er så meget nemmere for jer, fordi I
har det så nemt, fordi I
har et sammenhold.
Men nu er I jo selv med til
at prøve at lave det
sammenhold og prøve at blive ved at
bibeholde det sammenhold.
Det er jo ikke noget, der
forærede det her.
Nej, for helvede.
Det kan godt være svært at overbevise folk
om, at sammenholdet er en god ting.
Det forstår jeg simpelthen ikke.
Men det er jo fordi, at der er rigtig mange,
der er kommet ind i den her branche,
hvor det bare falder ned i skødet på dem.
Altså, højt mand, høj løn,
lækkert arbejde.
Det er bare ikke noget, man
er kommet sovende til.
Det er jo noget, dem før også har kæmpet
utallige kampe for at...
Ja, og det er stadig noget, vi kæmper
jo stadig for det den dag i dag.
Det er jo ikke et sammenhold,
vi har fået foræret.
Nå, nu har vi bare det fedt for os.
Vi kæmper jo også for det hver dag.
Så vi bygger på det sammenhold
hele tiden og
prøver at bygge det stærkere og
stærkere og stærkere.
Så det er jo ikke noget, der bare
er nemt for os heller.
Det er noget, vi kæmper for
hver eneste dag.
Men I tror, at stilladsbranchen
vil falde på
udlandske kollegaer til 100 kroner
eller under i timen.
Ja.
Uden sammenholdet.
Yes.
100 procent.
Okay.
Så er sygelønnen højere.
Så er sygelønnen nemlig højere.
Er det sammenholdet, der
gør, at I tror, at
stærkere er anderledes end så
mange andre brancher?
Det er også sammenholdet.
100 procent.
Ja.
Det er sammenholdet, det hele kommer af.
Og bygger på, ja.
Ja, 100 procent.
Det er jo sikkerhed til andre, ikke?
Altså stærkere udlandske, det er
jo krav for politikerne.
Det er jo Arbejdstilsynet.
Altså det er dem, der har lavet
loven om uddannelse.
Det er jo ikke noget, vi har lavet.
Nej.
Altså så det er krav, at omverdenen
stiller til
os, at vi skal være uddannet
og sådan noget.
Men så sammenholdet, det mener
I simpelthen, det
er med til at sørge for, at
det er, hvor det er.
Ja.
Hvor vores løn er, hvor den skal være, og
vores vilkår er, hvor de skal være.
Ja.
Og det synes jeg, man skal bare gå op i.
Hvad kan den enkelte så gøre for at
styrke det her sammenhold?
Man kan jo deltage i klubmøderne til de
arrangementer, der bliver lavet.
Altså, vi behøver jo ikke stå
og dele flyers ud og
rende rundt med indmeldelsesblanketter
og alt muligt.
Men bare det at støtte op om de arrangementer
og initiativer, der bliver taget.
Altså, der er ti klubmøder om året.
Ja.
Den sidste tirsdag af måneden.
Ja, det er fem klubmøder
og fem TMR-møder.
Ja, men alle er velkomne.
Alle er velkommen, altid.
Og det er ti gange om året.
Ja.
Fra 16 til 19 ish.
Og du siger, at du er blevet
klogere af at være med.
Ja, meget.
Så kan alle blive klogere også.
100 procent.
Jeg er sgu ikke den skarpeste,
men jeg synes da også, at
jeg faldt derned i en gryde med
en hel masse ligesindede.
Altså, der også var der for at blive klogere,
og man kunne sidde og sige,
Nå, okay, så kan vi prøve at gribe det andet
på den måde, og det havde jeg ikke
talt, at der var flere penge i,
hvis vi gjorde sådan her.
Og så kan man spørge, fordi at priskurantudvalget
tit og ofte også er her.
Så kan man gå over og sige, kan det være rigtigt,
at vi ikke får mere for det her?
Så er nogle gange så, ja, det er fordi du
får det her for det her, eller?
Nej, du skal have det her i stedet for.
Ja.
Altså, det der med, at der er ligesom
rigtig kloge mennesker, du kan
gå over og spørge.
Hvad mener du, den enkelte
stilladsarbejderen kan
gøre for at styrke det sammenhold,
der er så vigtigt?
Jamen, ja, altså, ja.
Deltag i de forskellige ting,
der bliver lavet.
Kom ud og møde dine kollegaer.
Og hygge med os andre.
Vi har en rigtig stærk klub.
Og at være en del af det, det kan
man kun få noget ud af.
Altså, jeg har mødt rigtig
mange fede mennesker,
og jeg har fået rigtig mange
private venner også.
Ja.
igennem stilladsbranchen.
Altså, folk, som jeg har en
masse til fælles med.
Jeg fandt ud af, at jeg er ikke den
eneste, der er underlig.
Lige præcis.
Så, ja.
Det kan man...
Ja, men det er jo rigtigt.
Man får også private kammerater,
der bliver det jo til.
Altså, det er jo fandme sådan, når der er
fødselsdage, eller en eller anden, der
har lavet fødselsdagsfest,
eller et bryllup i stilladsarbejder, der
skal gifte sig til, eller sådan noget.
Så halvdelen af gæsterne, det er jo
faktisk folk fra branchen.
Ja.
Begravelser.
Begravelser.
Det er også...
Det er der, der er jo...
Det blev jeg meget en på.
Det var den første stilladsbegravelse,
jeg deltog i.
Hvor mange...
Hvor var det hen?
Hvem var det med?
Jørgen Bak.
Jørgen Bak ude i Brøndby?
Ja, ude i Brøndby.
Det var helt vildt.
Altså, synes man var i god tid, stod
man bare helt ned bagerst.
Fuck, der var mange mennesker.
Ja, du kom ikke ind, eller kom?
Nej, nej, nej.
Nej, nej.
Jeg er udenfor.
Jeg er udenfor.
Kirke var jo fyldt, og så kunne man så
stå ude på græsset ude foran.
Der var fucking mange mennesker.
Ja, men det er ret vildt også at se, hvor
meget der bliver støttet op.
Og det betyder jo også noget
for familierne.
Ja.
Altså at se, at det menneske har betydet
noget for så mange mennesker.
Ja. Altså, at der kommer
et stærkt fremmøde.
Det er virkelig smukt at se,
når man ser de røde
faner, og man ser tusind mand stå
ude foran en kirke der.
Ja, fuld af stilladsarbejdere.
Ja, lige præcis.
Det er rimelig voldsomt.
Hvad vil I sige, hvis der sidder en ung mand
eller kvinde derude nu og egentlig
overvejer at skifte og blive
stilladsarbejder?
Hvad skal man gøre, og hvordan skal
man gribe det hele an?
Så er det systemstilladskursus for
at komme ind i branchen.
Ja.
Det burde ikke være svært at få
fat i igennem kommunen eller en
arbejdsgiver, der gerne vil have dig ind.
Altså gå ind og sige, at jeg
er interesseret.
Jeg vil gerne ind i stilladsbranchen.
Jeg har hørt, at man skal have det her
systemstilladskursus for at deltage.
Kan du bruge mig?
Mhm.
De fleste vil nok sige ja.
Eller også så skal du lige
rende i firmaet
og lige lære, hvad tingene
hedder, inden du...
Ja. Altså ikke med ude at bygge stilladser, men altså
tiltag i pladsarbejde eller noget.
Så kan du komme på kursus, hvis du finder
ud af, at du passer ind i jargon.
Ja.
Det er lidt skæg med de der
systemstilladskurser.
Man kan godt se, at de er alle sammen...
Eller der er mange, der i hvert fald er
den der type person, som jeg selv var.
Ikke rigtig så god i skolen.
Kunne ikke rigtig sidde stille.
Så det er ret smart, den måde de har bygget
kurserne op på med, at der er noget
teori om morgenen, og så er der ud at
være fysisk om eftermiddagen.
Ja.
Fordi der er mange af os, der ikke kan holde
til det der med at sidde stille.
Ja, ja.
Vi er jo en flok mennesker, der har
nogle bogstavskombinationer.
Mange af os i hvert fald.
Så det er...
Skolen er også indrettet til
sådan nogen som os.
Så...
Så er der ved at være bange
for bogstaver og tal.
Altså, det er ikke så svært.
Og der er hjælp derude.
Ja.
Altså, de prøver virkelig at
hjælpe folk, synes jeg.
Så i systemstilladskurser, hvis
man kan skaffe det?
Mhm.
Så det er vejen ind.
Hvad er med...
Ja, der er andre.
I systemstillads, jeg hører faktisk
flere nu, der er begyndt selv.
Altså, hvis man er arbejdsløs, så burde
det være rimelig nemt at få igennem
kommunen, hvis det er den
vej, man gerne vil.
Og ved noget håndværksmæssigt, så er
systemstillads på også bruger
bare de andre fag.
Mhm.
Så der er det ret godt.
Men jeg hører nu om flere, som der selv betaler
for et systemstilladskursus, inden
de starter i branchen, hvis de kommer fra
en helt anden branche og lignende.
Ja.
Jeg tror, det ligger til 3500
eller sådan noget.
Jeg kan ikke prisen, men det
er ikke så voldsomt.
Det er et galt forhold til, hvor
meget man kan tjene.
Lige præcis.
Det er en god investering.
Og igen, så gør det da også.
Står du også bare stærkere, når du så
kommer ud og søger et arbejde?
Ja.
Altså, du kan sige, jeg har faktisk
systemstillads, så jeg er klar til
at køre på med det samme.
Hvis du så har et par sikkerhedskoer
også,
så er du fandme næsten garanteret
arbejde.
Kæft mand.
Hvis man kan møde op med sikkerhedskoene
på fødderne, og
systemstilladsbevis i hånden der,
så kan man sgu få job.
Altså, også nu vi er uddannede stilladsarbejdere
alle tre her.
Altså, vi kunne jo, fordi
der er så travlt,
vi kunne jo tage ud i en hvilken som helst virksomhed.
Nærmest at få job nu.
Altså, hvis vi havde tøjet på, så kunne man
jo ligesom bare hoppe på en lastbil, og
så give os en arbejdsseddel, og så
siger, kør ud og lav den.
Så travlt er der.
Så der er travlt i branchen.
Det er lidt sværere, når man skal
ind som grøn og ind
og have et arbejde, men der er
helt klart behov for det.
Ja, så får man også truckcertifikat
og krancertifikat
og lastbilkørekort og alt det
her gennem uddannelsen.
Så der er der mange ting, man
får også, hvis man en
dag skulle lave noget andet,
som vi snakkede om før.
Altså, hvis man skulle lave et eller andet,
hvis man lige pludselig skulle være
lastbilchauffør eller et eller
andet, så kunne man det.
Når man har været igennem
stilladsuddannelsen.
Eller man kan blive kraneoperatør
eller sådan
noget, der kræver det nok lige
lidt flere kurser.
Men du har de første par kurser, ikke?
Ja, de første par kurser.
Og truck kan man også altid bruge på for
de fleste lager eller et eller andet.
Hvis man en dag, syvende i tretten,
hvis man en dag blev
nedslidt, så kunne man jo sidde
og køre truck hele dagen.
Altså, det er vel også.
Hvorfor det?
Så er vi tilbage til bogstaverne
en gang til.
Men man kan.
Ja, ja, man kan.
Altså, det er rigtigt.
Man får nogle flere værktøjer.
Hvad så med det der, når vi snakker
sammenhold og sådan noget?
Så kommer man ud som helt grøn
mand ude i en virksomhed.
Og så, hvad gør man så?
Når man så står der helt halvlig stilladsbranchen
før at komme ud i et firma der?
Hvordan griber man det an?
Man går rundt og siger, pæn goddag
til dem, der er der.
Og så spørger man, hvem er
tillidsmanden her?
Så skulle han meget gerne
lige tage hånd om
en og sige, det er meget
godt tillidsmand.
Det fungerer sådan og sådan her herude.
Og så skulle man meget gerne
komme ud og køre med
en eller anden, der havde en
lille smule erfaring.
Der kunne lære en nogle ting og sager.
Jo.
Så samtidig en del om sammenholdet også.
Jeg ved ikke lige...
Altså sådan første dag, der
er nok svært lige
at få et billede af, hvor stort
sammenholdet er.
Ja.
Men jeg vil da tro, at de fleste
steder tager godt imod en.
Men det er også samtidig en branche, hvor
du er nødt til lige at bevise.
Du kan godt huske, hvad tingene hedder.
Det er det.
Du bliver ikke båret igennem hver ting.
Det må man nok være ærlig at sige.
Men kan du forstå en ordre om, at du skal
tage to af dem der og give mig?
Så er du kommet langt, og du kan
huske, hvad tingene hedder.
Jamen vi er jo også en branche, hvor en spade
er en spade, og en skovl er en skovl.
Det får man også at vide jo, ikke?
Ja, ja.
Der er da 100% en lidt hårdere
tone, end i
hvert fald også en salgsbranche,
den jeg kom fra.
Jeg var bare så heldigvis så dum,
at jeg ikke fattede det.
Jeg troede bare, det var
håndværk og humor.
Når de kaldte mig for dum, og
hvad de ellers sagde.
Så fandt du ud af, at du var dum.
Ja, jeg troede, der var pisse sjovt
her, håndværk og humor.
Men jeg fandt ud af, at de mente
det efterfølgende.
Men nu efter, at de er blevet
glade for mig til sidst.
Man skal lige igennem de
der, altså de skal
lige se, om de kan knække en
til at starte med.
Det var det i hvert fald, dengang jeg startede,
der blev også råbt meget af mig.
Det var der var en vores grund til.
Ja, ja, igen.
Igen tilbage til bogstav og så videre.
Man skal nok ikke være helt...
Du skal ikke være curlet som barn.
Nej.
Man skal ikke være pakket ind i vat.
Det tror jeg faktisk er vigtigere,
end hvorvidt
man er mand, kvinde, stor og
stærk og sådan noget.
Det er du ikke for blød psykisk.
Altså du skal ikke være hård, men
du skal bare kunne sige pyt.
Og så sige, nå okay, fordi...
Ja, man diskuterer.
Man siger nogle spændende ting
en gang imellem.
Men det er jo altså bare ord.
Og igen på vej hjem med lastbilen, så får
man en sodavand eller et eller andet.
Og så snakker man om, at det
er lidt fjollet, når du
vender tingene om, så jeg skal stå
og vende dem om op i toppen.
Det kan du godt selv se nu.
Og når jeg har bedt om den samme ting tre
gange, så koster det os penge.
Og det er jo også motivation til at
blive bedre og hurtigere.
Ja.
Helt klart.
Kan I komme med nogle eksempler, hvor I
ligesom har oplevet fællesskabet
på en fed måde?
Nu snakker du om begravelsen ude i
Brøndby med Jørgen Bak.
Er der andre eksempler, hvor I ligesom
siger, at det var fedt.
Altså fællesskabet sejrede her, eller fællesskabet
fået mod et eller andet.
Kan I komme med nogle eksempler på, hvor
I ligesom har prøvet det før?
Jamen altså bare 1. maj er jo
fedt at være med til.
At gå fra klubben ind ved
3 efter Terevej.
Og så gå i samlet flok hele
vejen til Fælleparken
med lastbiler og musik og god
stemning og røde faner.
Som regel så er det godt godt vejr.
Jeg ved ikke hvorfor det altid lige
er godt vejr i 1. maj.
Men det er fedt at mærke
der sammenholdet.
Også at vi er så mange fra vores
branche, der dukker op.
Det er jo ude i mit eget firma, hvor der
synes jeg også, at der er et
særligt sammenhold.
Jeg kom jo til skade og har så været
syg i en længere periode.
Så havde de skulle samle
sammen i en lille
kasse til mig og købe det
alt muligt lækkert.
Jeg ved ikke, om de prøver at fede mig op.
Men der var en økonomisk støtte
fra kollegaerne og et
plaster på såret til den tid,
jeg nu skulle gå hjemme.
Det kom jo selvfølgelig ikke
anden dag, end det kom.
Efter jeg har gået hjem i et par
måneder, så spurgte de
om jeg ikke havde lyst til at komme
ind til et morgenmøde.
Og så overrækte de mig.
Og den gav, det betød sgu
meget for mig, at
de prøver at hjælpe en videre
på den måde.
Også for det var lige op til jul.
Så nu var der da lidt til julegaver.
Det har jeg ikke hørt om, der er så mange
andre brancher, der gør at tage hånd om
dem, der kommer til skade eller
bliver syg med.
Ja, det er ret vildt.
Så store indsamlinger, der bliver
lavet rundt omkring.
Hvis der er en kollega, der
er styrtet ned, eller
hvis der er noget familie, der
er blevet efterladt.
Lige præcis.
Eller hvis der er en, der er kommet rigtig
slemt til skade eller er langt til
sygemeldt og sådan noget der, så bliver
hatten altid sendt rundt.
Og det er virkelig imponerende at
se, hvor gavmilde folk er.
Og hvor meget folk smider.
Der er nogen, der smider 500
kroner, nogen, der
smider 100 kroner, nogen,
der smider en 20'er.
Men når man ser på det samlede
beløb til sidst,
fordi vi er så mange, og der er
så stærkt sammenhold,
så er det, altså det er rørende jo.
Ja, det er det.
Det er virkelig, det er smukt.
Ja, hvad havde vi, hvad var
det forrige år?
Flap.
Flap.
Ja.
Kan du ikke huske Flap?
Jeg kan godt huske Flap, du kan
ikke huske hans navn.
Hvad hedder det, hvor han, altså der blev lavet
en stor indsamling derovre til ham.
Det var også fedt at mærke, at der var
ikke nogen betænkningstid.
Det var bare en god kollega,
der har kæmpet i
mange år for branchen, og han
er indbegrebet af.
Han er på forsiden af stilladsbogen,
er han ikke?
Jo, jo, jo, han er jo stillads.
Altså han er jo stilladsbranchen.
Han er stillas, jo.
Og selvom man ikke har mødt Flap, så bliver
der stadig samlet ind til ham.
Jo.
Ja, det er jo også det der med,
at der sidder folk
rundt omkring udlandet, som aldrig
har mødt manden,
men som alligevel, fordi de får at
vide, at nogle af de andre,
ham her, han er et unikum i branchen, han
er virkelig, virkelig speciel.
Så uden at tøve, så går de alle sammen
bare i gang, og siger,
okay, fint, så må vi samle ind til ham.
Altså det er også, det er
det, branchen også
kan, altså, når der sker ting
og sager, ikke?
Altså det sammenhold virkelig også kan.
Ja.
Var I med dengang med biofier?
Ja.
Altså det er jo også om noget, i min
optik, en sammenholdssejr.
Ja.
Hvor man ligesom, det er en konflikt, der
ligesom bliver kørt, hvor man ligesom,
så er det sammenholdet, der,
så går vi derud, og
så tager vi den kamp ud foran
det kraftvarmeværk,
og der bliver vi simpelthen stående,
til vi har vundet.
Lige præcis.
Og så må det tage de dage, det tager.
Ja.
Altså det, og der var vi mange jo.
Altså det var en voldsom mængde,
der var derude flere gange.
Altså der var vi fandme mange derude.
Det er også fedt at se, hvor meget vi kan
mobilisere, lige så snart,
at der er folk,
der bliver snydt i løn, eller der skal laves
en demonstration, eller et eller andet,
at vi kan troppe så stærkt op og
blokere porte, og sørge
for, at folk ikke kommer ind og
arbejde på det skide sted.
Altså det er vildt. Der var også
et varmeværk på Fyn,
hvor vi også blokerede, der kan
huske, der var henne også.
Og det var også ret vildt at se 50 lastbiler
holde i kø med høg på, fordi de
gerne ville lade at aflevere det
var det varmeværk der,
men de fik ikke lov at komme forbi.
Nej.
Det er også...
Så når der også skal forhandles overenskomst,
vi klapper forhandlere ind.
Ja.
Igennem porten for at vise, at
de har vores støtte.
Det synes jeg også er en del
af sammenholdet.
Det minder jo mere om en fodboldkamp,
vagtigt.
Ja, det er jo at bruge med
lyset fra notflagene.
Det er også...
Det tror jeg ikke kommer fra
vores branche af.
Nej, det må være de andre.
Det må være de andre.
Det tror jeg faktisk også, ja.
Det kan ikke have noget på os.
Nej.
Jeg kender ham ikke.
Nej.
Det var ikke mig, men jeg har flere.
Hvad ligger sådan ned?
Ja.
Det er jo måske også nogle gange en
fordel, hvis ikke alle har...
Hvad skal man sige?
Den pæneste baggrund, ikke?
Altså, det handler om at bruge
folks kvaliteter.
Og der er nogen, der har nogle spændende
kvaliteter, og der er nogen...
Og de skal bruges på den
rigtige måde, ikke?
Så det bliver hærværk og ulovligt
og alt muligt.
Men en gang imellem er det rart at have nogen,
der ikke bare bukker under for...
Der kommer ind og siger, det må du ikke.
Altså, det er meget rart.
Så kan man have en som Karsten, der kan
stå og bruge hovedet fra han der.
Så kan der stå nogen bagved og sige, I
skal lytte til, hvad han siger.
Men det er jo...
Brug for at styrke.
I stilladsbranchen, der har vi jo
flere store arrangementer.
Vi har også et landsmøde, som vi
holder en gang om året der.
Kan I fortælle noget om det?
Ja, jeg synes, det er sindssygt
interessant at komme derovre,
fordi der er alle lokale klubber samlet.
Og så hører man ligesom, hvad de har
rendt og haft af faglige kampe,
eller hvordan deres år er gået.
Der har været mange forskellige...
Hvad skal man sige?
Ting og sager i de forskellige klubber,
og der er nogen, der har løst deres ting
på nogen måder og andre måder.
Og så har det...
Altså, jeg synes, det er
sindssygt fedt at
komme rundt og møde folk fra
de andre klubber.
Ja.
Altså, så man ikke kun bliver
i sin egen lille have.
Det er man også kommer ud og hører, hvordan
går det i Randers eller på Fyn,
eller hvordan griber de de
forskellige ting ad.
Ja.
Jeg kom derovre sådan alene, eller
hvad man skal sige,
uden at have en kammerat med første gang.
Så det sagde jeg jo nu, så har
jeg sgu bare afsted,
og så må det bære eller briste.
Så finder jeg jo, at der var ret mange
for min egen klub, der skulle afsted,
så der var ikke noget problem i at
snakke med folk, man kendte.
Så det synes jeg også, man
skal det tage i.
Og så er der jo kollegialt
hygge om aftenen.
Man kan sige, at vi har vores tirsdagsmøder,
som er for København.
Ja.
Altså, hvor det kun er København,
der omhandler.
Og så er der den ene gang om året, hvor man
så får beretninger for hele landet.
Ja.
Så det er jo, så engagerer man sig
rigtig meget for sin branche.
Det kan man ikke.
Ja, altså, og det kan man ikke få noget
dårligt ud af, tror jeg.
Nej, overhovedet ikke.
Apropos fest om aftenen og et muligt andet,
der går jo også en del rygter i Danmark
om, at branchen er fyldt med stoffer
og alkohol og alt muligt andet.
Er der noget?
Har I noget take på det?
Jeg tror sgu ikke, der er flere stoffer i
stilladsbranchen end alle mulige
andre brancher.
Nej.
Altså, det tror jeg simpelthen, og det er
igen, det er ret tilgængeligt alle
steder, så man kan tage det, eller
man kan lade være.
Altså, jeg synes ikke, jeg har
arbejdet sammen med
nogen, der har taget det med, hvis
det har været på arbejde.
Nej.
Det plejer at være noget, folk holder
for sig selv i weekenden.
Men nej, jeg synes ikke, at det er ikke,
fordi det vælter med stoffer
til klubmøder.
Jo, folk sidder og får en øl.
Det tror jeg de fleste mennesker
gør en gang imellem.
Så igen, man er samlet.
Det er hyggeligt.
Det er kollegialt.
Så ja, at få en øl til sin mad.
Jeg synes ikke, det er det der skræmme-kampagnebillede,
man ser.
Der er mange, der prøver at male på os.
Nej.
For ja, man bliver tit mødt
af, at kan jeg
da ikke svare sig at komme til klubmøder?
Det er ikke andet end stoffer og
bare, at jo, det er det.
Altså, igen.
Vil du sidde på en tirsdag aften
og tage stoffer?
Så er det nok ikke i klubben,
du skal gøre det.
Nej.
Altså, det...
Jeg synes ikke, det er...
Jeg synes sgu ikke, det er noget problem.
Nej, jeg tror, hvis man stiller
skarpet alle
steder, så kan man finde det
i alle brancher.
Ja.
Bare se på Christiansborg.
Ja.
Så jeg tror ikke, at det er meget større.
Selvfølgelig er der nogle,
som vi snakker om,
nogle mere udsatte typer og noget
i stilladsbranchen.
Nogle lidt skæve eksistenser.
Men ja, dem er der jo også plads til.
Altså, og hvad folk gør i deres
fritid, det er...
Ja.
Hvem er de sgu selv om?
Men det er sgu ikke det, der fylder
møderne, synes jeg.
Nej.
Det er simpelthen ikke...
Det er ikke det, der skal holde en væk.
Og så...
Jeg har jo også snakket med
skolelederen ude på
en af skolerne, hvor stilladsuddannelsen
er også.
Han siger også, at I er jo
slet ikke specielle.
Nej, nej.
I er fuldstændig... I har de samme stats
på narkotikatest som alle
de andre brancher.
Vi stikker overhovedet ikke ud.
Han siger, at jeg ved godt,
at I gerne vil
være så specielle, men det
er I slet ikke.
Det er vildt ikke sådan, at der er fikserum
og så videre til klubmøderne.
Nej.
Det er nogle myter, der kører, og det...
Jeg ved ikke, om det har været
før i min tid,
men det er i hvert fald heller
ikke noget, jeg ser.
Jeg har hørt lidt...
Altså, de rygter, som jeg
har hørt, som jeg
synes, der er blevet malet
lidt til jorden,
det er, at i gamle dage, der
var folk fandme så
stive, så de kunne gå på benene
inden til klubmøderne.
Ja.
Og der var der også nogle af de gamle drenge,
som der fik en bajer for meget,
og så råbte og skreg ned til klubmøderne,
da jeg startede med at komme herinde.
Men det synes jeg faktisk ikke,
at der er mere.
Jeg synes, der er meget god
ro over den, og folk
respekterer, at der er en talerække
og så videre.
Ja.
Det er ikke bare råbe i munden på
hinanden og kaste med flasker.
Ej, jeg har en enkelt gang
oplevet, at der
var en, der var nødt til at
blive hjulpet ud,
fordi han simpelthen var for upassende.
Ja.
Hvor formanden, den gamle formand,
lige måtte hjælpe ham ud.
Ja, men så er det jo det.
Så blev de hjulpet ud jo.
Ja, ja.
Så det...
Det synes jeg sgu er fair nok.
Men nej, jeg synes jeg...
Overordnet set synes jeg
sgu ikke, at der er
et problem med stof- og alkohol
i branchen.
Det synes jeg.
Og bestemt ikke til møderne.
Nej.
Så det skal ikke være det,
der holder folk væk.
Nej, det er super.
I stilladsbranchen har vi jo
også stilladsbold.
Vi holder om gerne en gang om
året eller sådan noget.
Er det Fyn, der står for det?
Det er på Fyn, det bliver afholdt.
Det bliver jo lavet af landsklubben.
Hvor Fyn selvfølgelig deltager aktivt,
fordi det er på Fyn, det foregår.
Ah.
Men det er jo også en aktivitet, som sammenholdet
er med til at lave, ikke?
Ja, jeg har desværre ikke kunnet deltage,
men det lyder sindssygt fedt.
Altså også netop som en form
for festdag, hvor det
er så ikke med familie og sådan
noget, tænker jeg.
Nej.
Men hvor du virkelig også kommer på tværs
af de forskellige klubber, ikke?
Jo.
Jo, det er jo sjovt at se voksne
mænd, der lever
af bygst i dag, så nu skal du
jo til at spille bold.
Man kan godt se, at nogen har
spillet bold før.
Nogen spiller stadig lidt bold
ved siden af, og så
er det nogen, der bestemt ikke
har spillet bold før.
Ja, det er ikke de mest smidige mennesker,
der lever af saksespark og så videre.
Det er ikke Superligan, der ringer.
Ej, men det er fandme stadig væk sjovt.
Og det er TV2 Zulu.
Ja, det er det, jeg har set.
Eller hvad hedder det? Zulu-bold?
Nej, der var det jo nødvendigt.
FC Zulu.
FC Zulu, ja.
Noget af det, noget af dem er jo.
Der er selvfølgelig også nogen,
der ser godt ud.
Det er klart.
Det skal sådan, at så ikke
sige det, drengen.
Jeg kan ikke sige noget, at
jeg spiller ikke selv.
Nej.
Men det er også et arrangement, hvor
fællesskabet får lov at rulle
sig ud på fuld flor.
Det er femmændshold, ja?
Det er fire.
Fire.
Fire på hvert hold.
Ja.
Så det må være muligt at lave nogle hold.
Ja, ja.
Og det er altså, der bliver
gået til stål.
Det, man ikke har i teknik, det
må man jo så have i...
I råstyrke.
Du taler af egen erfaring.
Overordnet set, så har vi været...
De har vores klubmøder hver tirsdag,
eller sidste tirsdag i måneden.
Ja.
Så har vi 1. maj arrangement og landsklub
arrangement med landsmøde, eller
hvad det hedder.
Og så er der stilladsbold.
DM i stillads.
Ja.
Og så er der jo sommerfester
rundt omkring.
De andre lokalklubber, de holder jo sommerfest,
og Københavnerklubben holder
selvfølgelig også sommerfest
en gang imellem.
Og så er der jo mange arrangementer.
Ja.
Og jubilæumsfester.
Og jubilæumsfester, ja.
Der har vi jo en gang om året i november,
tror jeg, vi plejer at holde det, ikke?
Hvor vi ligesom, i Københavnerklubben i
hvert fald, hvor vi så kommer...
Så kommer dem, der har 25 års jubilæum,
eller 40 års jubilæum, de kommer
så ligesom ind.
Og så bliver de fejret en gang om året,
hvor de ligesom får den her mand.
Stilladsmand, vi giver dem.
Og så bliver der holdt en tale for dem
og hygge og feste for dem.
Der er næsten altid nogen, der græder.
Ja.
Det er derfor, du kommer for
at se folk græde.
Jeg kommer for at se en granvoksen,
stilladsarbejder, stor, skallet
og tatoveret græde.
Ja.
Kunstnær græder i kor.
I kor.
I kor.
Til at starte med, der tænker jeg, hvad
fanden er det her for noget?
Og skal vi nu høre den igen?
Og skal vi nu høre den igen og igen?
Men til sidst, når den bliver
sunget meget
godt, så kan man ikke lade være
med at synge med.
Man bliver grebet af stemningen
simpelthen.
Ja.
Og ja, nu tror jeg, at de fleste, der har
været på kursus, de kan den i hovedet.
Ellers har man i hvert fald
ikke fulgt med.
Ja.
Jamen, det er jo interessant,
den der stilladssang.
For det er jo hele den historie
om den store konflikt.
Ude ved aktiv stilag.
Så der er det ligesom at være forsøgt
at få til at rime.
Det er meget godt, at der altid er en, der
er med til at, eller hvad hedder det, at
den altid bliver afspillet med en sanger.
Ja.
For den er ikke den nemmeste at synge.
Ej, det er ikke en kælder sort som
kulten er skrevet henover.
Nej, det er ikke de der klassiske
rimemønstre dernedad.
Men altså, det handler jo om, at de har
udført en blokade, så bliver de.
Der er fire, der bliver fyret,
og så har man
lavet en strejke for at få
dem i arbejde igen.
Og det er ret, altså jeg havde den
ligget på bordet, og så
fik min ældste datter på 10 læst den
højt for min yngste datter.
Og hun så spørger, om de kom i arbejde
igen, dem der nu var blevet fyret.
Så det er jo meget interessant, at det
kan påvirke de små også derhjemme.
Så de også får forståelsen for, at
sammenholdet er vigtigt.
Og det med, at vi står sammen og
hjælper og løfter i flok.
Jo.
Ja, det var sådan en vigtig
del af historien.
Altså jeg tror, at de første par
gange, jeg hørte den,
der vidste jeg da ikke, at det
var det, den handlede om,
før man ligesom selv lige fik læst
teksten og sådan noget der.
Så er det jo faktisk en ret fed historie.
Ja, det er en voldsomt fed historie.
Der er i den sang.
Og vigtig historie.
Ja.
Om sammenhold.
Ja.
Ekstremt.
Men det er jo, det er ret
nok det en sang, man
kommer til at synge meget
som stilladsarbejder.
Specielt hvis man deltager til alle
arrangementerne og sådan noget.
Altså der er jo en, altså på sådan en
kursus der, der bliver den jo
tukket en del gang.
Ja.
Det er jo også en voldsom bøde,
man kan risikere
at få, hvis ikke man kan få den
lige sunget med.
Der er jo en voldsom bødestraf på kurserne
for ikke at synge den der sang.
Så kan man jo øve hjemmefra.
Det ligger på Spotify.
Det gør den.
Det er rigtigt.
Tilbage til det med sammenholdet.
Hvor tit smører Lars dig ind i solcreme?
Jamen Lars, han har jo aldrig
brugt solcreme rigtigt.
Så da han smurte bare mig ind, den er
lige der, da vi skulle filme.
Han troede jo ikke på solcreme.
Ellers så klarer jeg den selv.
Jeg smører mig selv ind.
Det er ikke så homoseksuelt,
som det ser ud.
Nej.
I virkeligheden.
Okay.
Man kan få meget til at se smukt ud på billeder
med to mænd, der smører hinanden ind.
Jo, men jeg synes jo bare,
det var smukt at se.
Ja.
Hvordan I tager hånd og hjælper hinanden.
Min lærling smører mig ind.
Det kan jeg jo godt lide.
Både foran og bag?
Ja.
Eller kun der, hvor du ikke kan nå?
Ja, kun der, hvor jeg ikke kan nå.
Men jeg har ikke så lange arme.
Det er stort set det hele.
Jeg har et kort reach.
Der er sådan lidt Lars, at smør
mig ind i ansigtet.
Det kan jeg jo selv nå.
Hvorfor fanden er det ikke på ryggen?
Men det vil de vel ikke se på ens mave.
Nå.
Det er nok bare din, de ikke vil.
Nå.
Det er jo sjovt det der med, at man får
et ekstra ægteskab på sit arbejde.
Det er der jo en del, der faktisk har
beskrevet det der med at være
i et sjak med en makker.
Eller et sjak med flere makker, hvis man
kører tremandssjak eller større.
Det er jo faktisk, at du
er gift to gange.
Ja.
Det er jo også lidt jargonen.
Hvis der er sjak, der bliver splittet
op, altså de bliver uvenner.
Så er der skilsmisse.
Ja.
Og hvem får barnet?
Det er så lastbilen.
Nå.
Ja, okay.
Der er jo folk, der har gået,
der har sagt op,
fordi at mester har prøvet
at splitte sjak op.
Ja.
Folk, der simpelthen har sagt, at hvis min
makker ryger, så ryger jeg altså også.
Ja.
endnu engang et godt eksempel
på sammenhold.
Jo, jo.
Altså hvis makkeren bliver fyret,
så tager makkeren med.
Den er helt stensikker ud hos os.
Ja, det ville den da også være hos mig og
Lars, selvom vi er et umage par.
Han er 62, og jeg er 36.
Men det er stadig der, man får
aflastet og sådan noget.
Hvis man har problemer med
kæresten eller knas
derhjemme, eller der er et eller
andet, der går en på.
Så er det mange gange i lastbilen,
når man får snakket med.
Han er jo min psykolog, kan man sige.
Ja, ja.
Men det går på begge veje.
Ja.
Han må også have noget efter så mange år.
Han skal have læsset af.
Men det er jo mange gange, at hvis der er
en, der går fra sin kone, så er det jo
mange gange, at makkeren ved
det faktisk først.
Altså han ved det næsten før
manden selv ved det.
Han har jo hørt brokket i lastbilen i
ugerne op til og sådan noget.
Altså det er jo mange gange, at
makkeren er helt klart.
Nå, skal du virkelig gå for
hende nu allerede?
Men det var da på tide.
Ja, det var da på tide.
Det er lidt af et kæmpe chok.
Men det er jo sådan, det er.
Psykolog er måske lige meget
sagt, men i princippet
er der jo faktisk.
Ja, ja.
Jeg fyrer da min terapeut efter,
at jeg fik Lars.
Ja.
Nu kan jeg få det gratis.
Det var nok ikke skide smart, men ja.
Så har Lars fået hende noget også.
Nej, jeg ved ikke, hvad Lars han gør med
alt det viden, han får fra mig.
Nej.
Det håber jeg bare, at han ikke giver det væk.
Han skriver en lille dagbog.
Han kører en podcast ved siden af.
Nej, det håber jeg fanden ikke.
Nej, det synes jeg fandme.
Det er i hvert fald...
Jeg synes sgu, det der med,
at man har en makker,
eller makkere, man er så tæt
med, det kan sgu noget.
Altså det er godt nok også fedt.
Det kan man jo...
Jeg vil sgu ikke undre,
var der nogen, der
ikke var så tætte med deres
makker, men...
Jeg synes, det er en stor kvalitet og
også et godt billede på sammenhold.
At man simpelthen er så tæt
med et andet menneske.
Der jo ikke behøver at komme med
hjem, må jeg vel sige.
Hver dag selvfølgelig er altid velkommen.
Men det der med, at man ikke
kan få afløb for
det, det er, der går og generer
en derhjemme.
Så er man også mere rummelig derhjemme.
Ja.
Og man stoler, altså man stoler jo
utrolig meget på sin makker.
Det er jo...
Han har jo ens liv i hænderne.
Altså hvis han har bygget noget lort, så risikerer
man at falde ned eller lignende.
Så man stoler jo utrolig meget
på sin makker.
Ja, det gør man.
Og det er jo også en del af
det, jeg tror, der
gør, at man får så tæt et
bånd til sin makker.
Fordi man ligesom...
Man sørger for hinanden.
Ja.
Og står inden for hinanden.
Det er også det der med, at du...
Man oplever rigtig mange gode ting
sammen, rigtig mange gode dage.
Men også de der lortedage,
der nu engang er.
Hvor man bare kæmper med et eller andet,
der driller eller noget.
Skal bygge et eller andet specielt.
Så jeg tror ligesom bare, at man
deler hovedpine med...
Ligesom man deler glæde.
Jo jo, hvis mester er en idiot, så er han
det som regel overfor jer begge to.
Ja, ja.
Det er sjældent, at han kun er en
idiot over for ens sjak.
Det plejer som regel at være ens sjak.
Han er rimelig træt af, ikke?
Ja.
Så du er ligesom også i den
der situation sammen.
Du får et bånd med den mand eller
kvinde, man så kører med.
Så det bliver helt unikt, det
der makkerskab der.
Ja.
Det bånd der.
Det skulle også gerne være
sådan, at hvis den
ene er nede, så kan den anden
løfte op, ikke?
Omvendt.
Det skulle ikke gerne være sådan, at han
dernede trækker den anden med ned.
Men det skulle gerne være sådan, kom så,
Magnus, nu skal vi lige op
og i gang, ikke?
Ja.
Jeg har også haft makker før, Lars.
Og dem, altså selvom der er nogen, der måske
ikke er stilladsarbejdere længere,
eller de er i et andet firma eller
lignende mine tidligere makkere,
dem har jeg stadig meget tæt kontakt til.
Ja.
og snakker stadig med dem tit.
Ja.
Selvom de har fundet en ny kærlighed.
Ja.
Så ringer jeg dig lige og hører,
hvordan det går.
Ja.
Det kan være, at der var
en lille rebound.
Ja.
Måske.
Nu skal Lars jo på pension på
et tidspunkt, så kan
det godt være, at man skal kravle
tilbage til en fuser.
Nej.
De har været søde.
I må tage en lærling ind i sjakket,
som kan nå at blive udlært.
Ja.
Ja, men det gør vi også.
Men det er som om, de også
forsvinder igen.
Ja.
Og det er mig eller Lars, eller hvem
der lugter, det ved jeg ikke.
Nå.
Nå, okay.
Ja, ja.
Nej, vi har haft et par stykker.
Det var først.
Nu er vi ved at have en, der er
ved at blive udlært.
Meget min makker.
Så det er jo...
Vi er stolte.
Jeg tør ikke fejre det for tidligt, men
det er tæt på, at han klarer den.
Ja, han skal have klaret den.
Ja.
Den svinger i ham.
Ja, ja.
Er der ikke noget, der ikke
kan løses med tvang?
Nej, nej, det er jo det.
Nej, det er klart.
Det var og bold.
Hvis ikke det virker, så en større hammer.
Ja.
Så er jeg klar at sige.
Det er det, når man bliver færdig.
Når man bliver færdig?
Når man bliver færdig med uddannelsen.
Ja.
Altså, der er jo nogen, hvor
de går meget op i det.
Hvor virksomheden holder en hel
masse og sådan noget.
Det har jeg ikke været udsat for.
Nej, det tænker jeg nemlig nok.
Og du heller ikke...
Har du prøvet det?
Nej, ikke at virksomheden har
holdt en hel masse.
Men jeg kan da huske vores
hold på skolen.
Vi arrangerede da en bakkentur,
hvor vi tog på bakken.
Alle dem, altså fra vores hold.
Ja.
Og så festede vi der og tog
videre i byen osv.
Og fik en masse bajere.
Ja, det er klart.
Altså, vi har da stadig en gruppe
med vores hold,
hvor der er stadig aktivitet
i den gruppe.
Ja.
På daglig basis.
Og de er jo alle sammen i
forskellige firmaer.
Og der er nogle af dem, der
er blevet makkere,
eller nogle af dem, der er hoppet
fra en til en anden.
Hvor mange er stadig i branchen?
Jamen, er dem jeg jo på hold med?
Ja.
Jeg tror, der er en...
80 procent, vil jeg tro.
Nå, okay.
Mit indtryk er, at der...
To eller sådan noget.
Jeg gik på hold med, der stadig i bygger.
Det var så også hold 41
eller sådan noget.
Ude i Glostrup.
Så det er jo ved at være nogle år siden.
Men vi havde ikke sådan noget
afslutningsfest.
Fordi at...
Altså, for mit vedkommende,
jeg blev far,
imens jeg gik...
Til svendeprøven?
Ja, op til.
Okay.
Jeg tror, det var et forløb eller to.
Nej, det var nok forløbet før.
Okay.
Det var heldigt, at det lande
lige i pensen.
Så jeg kunne lige nå at få et barn,
for ikke at få det der fravær,
så man skulle på et nyt hold.
Så jeg har nok ikke deltaget i
så meget fest alligevel.
Men jeg har hørt om dem der,
der kraftedme arrangerer store ture
og har bødekasser på holdene
for at kunne holde en ordentlig fest.
Ja.
Når de er færdige.
Og partybusser, og jeg ved...
Ja, ja, ja.
Der er nogle, de går fandme
op i det der med de,
hvor jeg siger...
Det havde vi sgu ikke på mit hold.
Men det lyder da fedt, at der
er nogen, der gør det.
Ja, ja.
Vi har mange, der stadig er aktive.
Ja.
Altså, jeg tror, jeg fik selvfølgelig
en gave af firmaet.
Både kontoret og, hvad skal
man sige, drengene,
der var i det firma, jeg var i.
Ja.
Men ellers så blev det ikke
markeret på...
Altså, jeg ved ikke, hvor udbredt det er
at holde form for svendegilde,
som det er i andre håndværksbrancher.
Det har jeg ikke rigtig hørt om.
Nej, jeg tror mere af det der, Magnus.
Det har jeg hørt med.
Ja, fordi man ikke, hvor man ligesom
inviterer firmaet hjem.
Det kan du ud på at blive elektriker, der
var stor først hjemme på gården.
Ja, det er der sgu da ikke
muligt at tage,
at invitere kollegaerne hjem
til privat så mange.
Nej, man har jo mødt dem jo.
Ski, hvor er det vanvittigt for møn?
Det kommer nok an på, hvad
firmaer man er i.
Hvis det nu er et af de store firmaer,
så kan der godt se, at man ikke
gider have folk hjem.
Og så skal du i hvert fald have
noget plads, ikke?
Nej, men nu hører det jo bare
holdet, det her ved.
Jeg tror, vi var 12 mand
eller sådan noget.
Ja, men altså, det er jo normalt,
når du bliver tømrer,
eller elektriker, eller et eller andet.
Nå, på den måde...
Så inviterer du firmaet og familien hjem,
ligesom for at fejre, nu har
du blevet udlært.
Det synes jeg ikke, jeg har hørt
i stilladsbranchen.
Der er nogen, der gør.
Det har jeg ikke, jeg har hørt.
Så skal vi til at have en
hjelm i stedet om...
Bælteparty.
Du får bæltet jo.
Du får bæltet jo.
Du får dit bælte jo.
Ja, det er rigtigt.
Det må da være lige så godt.
Så bare kun bæltet.
Det er faktisk lidt federe, så taber
man heller ikke buksene.
Så skal de lave dem noget kortere.
Mit, det var meget langt.
Du ved, de bælter er jo nærmest
lavet til blåhvaler og elefanter,
så det er ikke noget til rigtige
mennesker, man.
Det er fandme også langt.
Det lavede jeg slet ikke mærke til.
Nej.
Det er jo.
Altså, der må stå i med en hultang derude,
der lige kan klippe på ekstra huller,
når man får det bælte.
Ja, der var mange fra mit hold.
Men der var selvfølgelig også nogen, hvor
de også lige fik en unge samtidig
eller et eller andet, som der heller ikke
lige tog med på kampdruk på bakken.
Selvfølgelig er der nogen,
der ikke kan deltage.
men jeg synes, der er langt de fleste
fra holdet, de deltog.
Ja.
Det lyder fedt.
