Jeg hedder Carsten, jeg har været i
Stilladsbranchen i 13 år og har
kørt primært på akkord.
Hvad vil du så?
Jeg hedder Dennis, og jeg
har været i branchen
i cirka tre år, og jeg arbejder
kun på akkord.
Og jeg arbejder ude i AC Stilladser.
Og du er stadig et lærling,
men du har været
tre år i branchen, fordi du
har haft en skade.
Ja, jeg fik min skulder af led
på vej på arbejde faktisk.
Og jeg havde lige fire måneder, hvor jeg
ikke kunne arbejde på grund af det.
Og det resulterede i, at jeg havde en
to-tre skoleophold, der måtte
blive aflyst.
Og så havde jeg et år mere.
Men det var jo ikke den værste
branche, jeg havde det.
Nej, nej.
For at vi tjener nogenlunde det samme.
Ja, der er ikke sådan en stor forskel.
Jeg hedder Camilla, og jeg har
været i gang i et år.
Og jeg har udlært december 27.
Og er ude i Herlev Stilladser.
Okay.
Hvad gjorde, at I valgte stilladsbranchen?
Åh, jeg havde den faktisk.
Jeg er også uddannet blikkenslager.
Og jeg havde den faktisk op
allerede dengang,
da jeg startede som blikkenslager
som 16-årig.
Hvor jeg ikke lige kunne finde ud af, om jeg
skulle være det ene eller det andet.
Så kom lærepladsen som blikkenslager
først, desværre.
Og så har jeg en masse kammerater
i branchen.
Og jeg synes, jargonen er skide
god i branchen.
Der er højt til loftet.
Tjener masser af penge.
Og jeg vil sige, at jeg er kun blevet positivt
overrasket, efter jeg startede.
Ja.
Jamen, jeg fik lov at snuse lidt til det,
da jeg tog mureuddannelsen.
Hvor man fik systemstillads.
Og jeg synes faktisk egentlig,
det var meget fedt.
Men jeg tænkte, jeg må lige gøre
en ting færdig ad gangen.
Og så har jeg altid gået og tænkt, når man
er gået og arbejder ude på stilladserne.
At det var egentlig ret fascinerende,
at de står to, tre mand.
Og et par dage senere, så står der
et kæmpestort stillads.
Og de dage, hvor vi selv skulle
flytte lidt rundt
på stilladserne, det var altid
de lidt sjovere dage.
Så da jeg blev rigtig træt af at være murer,
så tænkte jeg, at det kunne være, at
man skulle prøve at give
noget andet en chance.
Ja.
Kan I mærke forskel?
Altså for det, I lavede før.
Kan I nyde det at gå på arbejde i forhold
til noget, det I lavede før?
Altså jeg vil sige, det er jo første gang,
jeg har nogensinde prøvet at have et
arbejde, hvor det faktisk er selve
arbejdet, der er min drivkraft.
På trods af, at vi faktisk
tjener ret gode
penge, uden at skulle snakke
det for meget op.
Så er min drivkraft faktisk
selve arbejdet.
Jeg nyder at være på arbejde, når jeg lige
har fået rystet det første kvarter af,
efter jeg har stået op, så
glæder jeg mig til
at komme ind og være sammen
med mine kollegaer.
Det er faktisk mit højdepunkt på dagen,
det er når jeg er på arbejde.
Ja.
Jo, jeg har det meget ligesådan.
Altså man kan sige, jeg har det også
sådan lidt, at pengene
er en ting, men det skal også være
sjovt at gå på arbejde.
Bestemt.
Og jeg synes også, det er rigtig fedt, at man
kan, altså man får hurtigt, man føler
hurtigt, man kommer både, altså
man får produceret noget
hurtigt, og man kan se resultaterne
af det rigtig hurtigt.
Og så er der jo aldrig to
dage, der er ens.
Altså det, jeg synes også, det er...
Nej, to dage, der er ens, det er
meget, meget sjældent.
Det er også bare, at det er rigtigt, fordi
det er meget tilfredsstillende, at man
møder op og ser på en tom facade, og når man
så er smuttet derfra der, så har man
lige fået knaldet otte ton stål
op af den på en dag.
Det er en kæmpe tilfredsstillelse.
Ja, og så når der står snor lige også og
lægger, så bliver det mindre
ved at få sammen.
Ja, det gør det.
Ja, det er fint.
Ja, det er fint.
Ja, og så har man det skide skægt på arbejdet,
og i og med, at det er på akkord, så
er man sådan en lille selvstændig
virksomhed
i en større virksomhed på
et eller andet plan.
Helt sikkert.
Jeres første dage som stilladsarbejdere, altså
nu er det forholdsvis nyt for jer i
forhold til nogle af de andre, vi snakker
med, men altså kan I huske dem?
De første dage der, altså
var I nervøse? Var I
spændte? Hvad gik godt? Hvad gik
skidt? Og sådan noget.
Jeg vil sige, altså mine første dage der,
jeg var så privilegeret, at ham med min
kammerat, som der skaffede mig ind i branchen,
han var på, han skulle på ferie den
første uge, da jeg startede, så jeg
kom ud så med hans makker.
Ja.
Og ja, jeg snakker rimelig meget, så jeg
blev sådan taget relativt hurtigt godt
imod ude i branchen, synes jeg,
eller ude i firmaet.
Og ja, lige i starten, der vil jeg da sige,
da jeg skulle op og skrive, først da
jeg skulle prøve der på, hvad fanden
var det, 5-6. dag,
skulle jeg lige prøve at skrive
en seddel første gang der.
Der kunne jeg ikke lige finde ind i priskuranten,
hvor der stod pinden og alle
de forskellige ting, fordi de selvfølgelig
hed noget andet.
Men jeg synes faktisk sådan relativt
hurtigt, at man kommer rimelig
hurtigt ind i det.
Ja.
Selvfølgelig lærer man noget
hver eneste dag på
arbejdet, men sådan de basic tingene,
dem lærer man ret hurtigt.
Ja.
Jeg startede nede i bunden, sådan så jeg lige,
og det var, hvad fanden havde jeg,
en 2-3 uger eller sådan noget
nede i bunden, sådan så
jeg lige kunne lære, hvad fanden
de forskellige ting hed.
Og sådan, og så kom jeg op i toppen
og fik lov at mærke friheden.
Ja.
Ja, altså jeg var også meget
positivt overrasket.
Altså jeg var selvfølgelig nervøs
til at starte med, også i
forhold til, hvor hårdt var det i forhold
til det, jeg kom fra.
Men jeg synes faktisk ikke,
det var så slemt.
Altså murer, der har du også.
Der er det også.
Ja, det er rigtigt.
Lad os jo et hård i forvejen.
Men altså, så jeg var lidt nervøs
til at starte med,
også hvordan de ville tage imod
det og sådan nogle ting.
Men jeg synes faktisk ikke,
det var rigtig fedt,
og jeg synes, de var gode til
at tage imod mig.
Og man kan sige, det er gode,
hvis de læser over,
altså der er ikke nogen, der
kan bygge det alene.
Så de er jo nødt til at samarbejde.
Er de jo nødt til at tage?
Ja, ja.
Man er også meget ligeværdig, ikke?
Altså, som sagt, så er jeg uddannet blikkenslager,
og der er jo et bestemt helt
andet hierarki, når du kommer ud i
samtlige andre håndværksbrancher.
Der er en lærling en lærling.
Men hvor vi i hvert fald, ja, i
akkordfirmaer i hvert fald,
der er, hvor man kører efter det
der lige arbejde, lige løn.
Og på den måde får CFOs ret ligestillet.
Synes jeg, der bliver også
lyttet selvfølgelig.
Der er det jo ikke, fordi jeg er overtrum
fra en eller anden svend, jeg er
udemadet, som har været i
branchen i 20 år.
Der ved jeg jo godt, at han
selvfølgelig kender
et par tricks eller to,
som jeg ikke kender.
Men generelt set, så har jeg et indtryk af,
at det bliver lyttet, og det indtryk
havde jeg faktisk ret hurtigt,
da jeg startede.
Hvor der sådan bare åbner op for idéerne,
og ja, det kunne da godt være, at de
siger, at det er en skidegod
idé, du har, Dennis.
Men den her idé, jeg har,
den er endnu bedre.
Ja, ja, ja, sådan er jeg gamet jo.
Men jeg synes, man er meget lige derude.
Ja, den der forskel, der er i de andre
fag, den er slet ikke lige så stor.
Ej, men det er jo også fordi, når vi er på
akkord, jo på den her måde her, der ved
vi jo godt, at vi arbejder
for den samme enhed.
Hvorimod kommer man ud, da jeg var ude som
blikkenslager, så kunne jeg sgu godt
til, at nu havde jeg en lidt ældre
lærersvend som blikkenslager,
og der var sgu ikke nogen
tvivl om, at jeg bar
værktøjsspanden, og han havde sin
tommelstok i hånden, ikke?
Hvor hvis man gør på den måde i branchen her,
jamen så mister vi en halv time til
arbejde, fordi hvis svenden bare sidder
og kigger i sin telefon.
Jo, hvis de ikke tager ansvar
for os, så er der jo
ingen af os, der tjener nogen
penge, kan man sige.
Så man kan ikke bare have en eller anden
lærling, der går og feder den.
Det er der ikke nogen, der får noget af.
Og så er det hele det her sammenhold, der er
omkring det, og det er jo selvfølgelig
også meget møntet på klubben,
kan man sige,
hvis man kigger rundt omkring os i verden
og ser forskellen på, hvad
fanden vi tjener.
Når man bare tager lige over grænsen til Tyskland,
som er et kæmpestort land, der
er en stil as-arbejde, der jo ikke er ret
højere lønnet end en nedriver.
Hvorimod i Danmark, der er vi ret godt stillet
rent prismæssigt, og det er ikke
fordi, jeg nogensinde har kaldt mig den
helt store fagforeningsmand,
men efter jeg startede her i branchen,
der er jeg jo blevet en branchemand.
Den eneste forskel, jeg rigtig
kan se, det er det
sammenhold, der har været, og vi
kæmper i en stor enhed.
Og dine kolleger, det er ikke
bare dem, du er i
firma med, dine kolleger, det
er hele branchen.
Men sammenholdet har ligesom allerede
helt fra starten,
da I starter, altså er sammenholdet
en stor del af det.
Ja, meget. Det gør også, at man
føler sig meget mere
velkommen som lærling, og det der
nervøsitet, man har i starten,
det forsvinder lynhurtigt, fordi
man tænker meget
mere, altså man bliver meget hurtigere
en del af holdet.
Man skal ikke, selvfølgelig skal
man, hvad kan man sige,
fortjene deres respekt og sådan nogle
ting, det er slet ikke det,
men det er slet ikke lige så hård en
kamp, som det er i andre fag.
Hvis man gider det vel og mærker,
vil jeg sige, ikke?
Altså nu har vi også ude hos os, der har
vi, vi har en ret stærk klubstruktur
ude hos os.
Og det resulterer jo så også i,
at selvom der ikke er
nogen som helst af os, der bare
er almindeligt ansatte,
vi har aktier i firmaet eller
noget som helst i den
tur, så gør det, fordi vi er
så tæt tømret sammen,
så gør det også, at man lige lurer folk andre.
Dem, som der ikke rigtig gider det,
jamen dem gider vi sgu egentlig
heller ikke rigtigt.
Men dem, der til gengæld godt
gider det, jamen ved
du hvad, der kan du komme ind,
du kan være helt grøn,
du kan egentlig også have lidt
svært ved at lære og
sådan nogle ting, men du viser,
du har et engagement,
du møder hver dag og alle de der ting, og
så er du på lige fod med alle de andre.
Om du så har været i faget i 30
år eller om du har været i
faget i et halvt år, så er du på
lige fod med alle de andre.
Ja, dejligt.
Jeg føler sgu, der bliver kæmpet lige så meget
for mig, som der gør for svendene,
og jeg har endda været i firma
med Svende, hvor jeg
faktisk har følt, at der er blevet
kæmpet mere for mig,
end der er blevet for dem, fordi jeg
har vist noget engagement.
Jeg møder på arbejde, jeg er god mod min
kollegaer, jeg hjælper til der,
hvor der er behov for det.
Hvis der er en, der har væltet
en stak rest med
trucken til fyraften, og jeg
er på vej hjem af,
jamen så stiller jeg det alligevel, hvad
jeg har i hænderne, der tager
hen og hjælper,
selvom jeg ikke får løn for det, fordi det
er mine venner, jeg går sammen med.
Det er perfekt.
Man bliver meget hurtigere accepteret,
hvis man viser en lille smule,
hvor jeg tænker, at andre håndværksfag,
hvis man virkelig også gerne vil,
så er der jo mange Svende, der får det
også lidt stramt over det,
at hvis man viser, at man gerne vil, man
skal heller ikke tro, at man er noget.
Det findes ikke rigtigt
i den her branche.
Nej, alle er alt egoer, helt sikkert.
Så der skal man lidt.
Så der er meget mere sådan en åbenhed
forhold til, at hvis du vil,
jamen så vil vi også gerne hjælpe dig.
Jamen på mange gange, så synes jeg, at
mit indtryk i hvert fald er,
at de værste håndværkerbrancher, og
der har jeg jo sådan set,
at jeg var, som blikkenslager, var
jeg ude i plus 10 år,
og der er der den der med, at
hey, du er lærling.
Og den er der herude.
Herude, der er, at du er
stilladsarbejder.
Lige præcis.
Altså, og det, altså jeg vil sige,
jeg kan slet ikke forstå, at der er,
at der er den mindste smule mangel
på stilladsarbejdere,
fordi at førhen, når folk snakkede om,
at det handler ikke om løn,
det handler om, at du er glad
på, at gå på arbejde,
har jeg altid sådan lige kigget mig
over skuldrene og tænkt,
hvad om sidder din chef og lytter med nu?
Men efter jeg har fået det her job,
det største problem, jeg har
ved den her branche,
det er sgu, hvis jeg en eller anden
dag ikke kan det mere,
så tror jeg sgu ikke, jeg vil finde
tilfredshed ved et andet arbejde.
Nej, det er svært at finde
job efter det her.
Ja, men det er ikke.
Der findes ikke rigtig noget
job, man kan få.
Nej, men der findes sgu ikke, altså,
så det er sgu lige meget.
Der sidder der sikkert en
masse direktører,
der tjener rigtig, rigtig mange
flere penge, end vi gør,
men jeg er helt sikker på, at de er...
Jeg vil ikke bytte det her for noget.
Nej.
Er stilladsbranchen for alle?
Altså, kan alle blive stilladsarbejdere?
Hvad tænker I om det?
Nej, nej.
Jeg synes jo, som mennesker
er vi jo individuelle,
og så selvfølgelig er der nogen, der helt
sikkert ikke passer ind i det.
Der kan være noget med højde og drøjde,
og jeg synes heller ikke, man
skal starte for tidligt,
fordi jo, det er et hårdt arbejde,
men hvis du starter i en ordentlig alder,
så går du ikke i stykker af det,
fordi der heldigvis er blevet kæmpet for,
at alt det tunge lortegrej
og sådan nogle ting,
det er rigtig dyrt at få brugt.
Så vi får skånet vores kroppe lidt,
og tovhejset er blevet udfaset relativt,
så vi har elevatoren.
Men jeg tænker, hvis jeg var startet
op som stilladsarbejder,
i stedet for blikkenslager i tidernes
morgen der som 16-årig,
så tror jeg, at jeg kunne mærke
nogle skavanker.
Jeg tror også, det hjælper, at de fleste
starter, når de er lidt ældre.
Du har også med, at du har
hovedet på plads,
fordi det er specielt,
der kan jo godt hurtigt gå lidt
macho-testosteronbøf i den,
og nu skal du se her,
jeg kan sagtens tage tre dæk ad
gangen og pis og lort,
men jeg vil sige,
i hvert fald ude hos os,
der er en større sandsynlighed for,
at du får en skideballe,
hvis du overslæber dig,
end at du får en skideballe for bare at
tage en enkelt ting ad gangen.
Jeg har hørt rigtig meget
fra den der med,
hvorfor ligger du derned på jorden
og ikke stiller det op?
Jamen, det var det nemmeste.
Jo, jo, men sådan og sådan.
Ja, det er jo en dødssynd
at lægge noget ned.
Jamen, det er jo det, hvor
man får at vide,
jo, det kan godt være, at det kun
lige er 10 kilo nu her,
men 10 kilo hver eneste dag i 40 år,
der ødelægger du din ryg.
Så jeg føler også, der bliver passet
ret godt på hinanden.
Hvad siger du til, at stilladsbranchen
kunne være for alle?
Altså, jeg vil sige,
hvis man går ind til det, fordi
man gerne vil det,
så hvis man går ind til det med
den rigtige indstilling,
så er det for alle.
Hvor der er vi, er der vej, ikke?
Jo, lige præcis.
Men man skal selvfølgelig gøre op
med sig selv fra start af,
at det er ikke et eller andet hyggejob.
Man skal...
Vi tjener vores penge, men vi kommer
ikke så under til dem.
Præcis.
Det er helt sikkert.
Det er hårdt arbejde.
Ja.
Det er...
Ja, jargonen er jo, hvad den er.
Jargonen er også hård, men jeg synes
ikke, den er nedladende.
Det synes jeg heller ikke, jeg er.
Og der synes jeg, fordi jargonen
er hårdere,
end den er i mange andre brancher.
Det er helt bestemt.
Men den er ikke nedladende.
Den er ikke nedladende.
Ja.
Men man skal ikke have helt sart ører.
Det skal man altså ikke, fordi
en spade er en spade.
Jeg tror, der er plads til alt.
Ja.
Det er i hvert fald min opfattelse, at det
handler sgu ikke så meget om det.
Det handler mere om, at hvis man vil det,
så er der nok nogen, der
skal lære dig det.
Ja.
Vi har ham, der smør koblingerne
ud hos os.
Han har været der i omkring 30 år,
og vil aldrig nogensinde kunne fungere
på noget som helst andet arbejde.
Men stilladsbranchen, højt til loftet,
der er sgu plads til alle.
Og jeg er helt sikker på, at det er det,
der giver hans liv værdighed.
At han kan være derude.
Og i det hele taget, der er mange, ja, nu var
jeg også selv nogen råd i gamle dage,
der vil jeg sige, at man burde
spekulere rigtig meget i,
at få taget unge fra nogle opholdssteder
og forskellige steder,
som der måske har haft lidt
vanskeligheder
ved at passe ind og finde
deres rette hylde.
komme ud i stilladsbranchen, ikke
få brugt en masse energi,
fortjent nogle penge for at få
den der bekræftelse,
de der personlige sejre, som
man får, når man siger,
okay, prøv lige at se, hvad fanden
jeg har præsteret her i dag.
Og min lønseddel, den afspejler
det også relativt.
Og alle folk, de er glade, når jeg kommer
om morgenen for at se mig.
Og jeg vil sige, at der er
rigtig mange, som der
kunne blive rettet rigtig godt
ind på den konto.
Ja.
Hvad vil I sige, hvis der sidder en derude
og overvejer at blive stilladsarbejder?
Gør det.
Ja, det er jo bare at gå i gang.
Gør det.
Hvordan gjorde I for at komme ind?
Hvad specifikt gjorde I for at komme ind?
Altså, jeg startede med, hver
gang jeg mødte nogle
stilladsarbejdere ude på en eller
anden byggeplads.
Og lige sådan fået en sludder
og lige fundet ud
af, hvad er det egentlig,
jeg går ind til,
inden jeg bare kaster mig ud i det.
Og lige sådan, ja, gik og prøvede
simpelthen at kunne øve mig lidt
og lige spørge dem,
sådan, altså ser det helt galt ud?
Eller altså...
Og ellers så...
Jeg havde faktisk fat i skolen ude i Glostrup,
og sagde dem, altså hvor...
Hvem skal jeg ringe til?
Og ja...
Ja, man siger, Herlev er også
rigtig gode til...
Herlev har altid været rigtig gode til...
Herlev og DSS tager opgaven med at tage
ansvaret, ikke med hensyn til
lærlingen, vil jeg sige.
Ja.
Så jeg havde fat i skolen
og sagde, hvor skal
man søge hen, og hvor skal
man ikke søge hen?
Og hvad gør man, og hvordan fungerer
det og sådan nogle ting?
Og så var de faktisk rigtig gode til
at hjælpe mig med, at...
Jeg tror, tre dage senere, så
havde jeg en jobsamtale.
Men var det en af lærerne derude?
Var det skiftet?
Ja, det var det.
Ja, okay.
Det var det.
Yes.
Jamen, altså, jeg havde en kammerat.
Du havde bare en kammerat, jamen,
så det er jo venne-venne.
Ja, nogle af mine bedste kammerater, de
er også i AC-stilladser, så...
Så man kan sige, der...
Jeg har jo som sagt gået som
blikkenslager på
tavsiden i ret mange år, hvor jeg
har gået på stilladser,
så jeg vidste godt nogenlunde, hvad
fanden det drejer sig om.
Jeg har gået i højderne.
Ja, selvfølgelig er der en lille forskel
lige til at starte med, ikke?
Når man har været vant til at gå op i højderne,
men på et stilladser, der var lavet.
kontra når man selv skal lave det.
De første par opgangsfelter, jeg
lavede det, der kunne jeg
da godt mærke, at man lige skulle
lære at stole på grejet.
Ja, ja.
Men efter det, altså, det...
Ja, jeg...
Jeg vil sige, jeg havde...
Jeg valgte ikke, fordi jeg skulle have startet
der i stedet for blikkenslager.
Det er jeg glad for, at jeg ikke gjorde,
så jeg havde nogle år på banen.
Men jeg vil da sige, at jeg tror, at mit
liv kunne have taget en meget positiv
anden vending, hvis jeg var
startet nogle år før.
Ja, altså, vi plejer jo
også at sige, at i
minimum skal være 18 for at starte, ikke?
Jeg synes sgu, at det er stadig for sgu.
Og det er stadig for det.
Det er stadig for det.
Det er stadig for det.
Jeg vil stadig sige, at måske en 25 år eller
et eller andet i den stil, ikke?
Men jeg vil sige, at det vil være en
ret god alder at starte på.
Så du mentalt er udviklet og fysisk
også er udviklet.
Ja.
Nu har vi været inde på lønnen lidt.
Altså, lønnen som lærling her kontra
lønnen som lærling i de andre
færd, I har lavet.
Vi skal lige vente.
Det er jo meget bedre.
Og jeg tror også, det er en
af de ting, der gør,
at den der lærling-svend-forskel
ikke er så stor.
Det er, at vi tjener de samme penge.
Lige arbejde, lige løn.
Lige præcis.
Og det er ikke noget med,
at man som lærling
skal løbe dobbelt så stærkt
for at tjene den,
at han kan tjene 20 kroner mere.
Fordi man ikke har ret til at korte.
Der får han jo sit mentortillæg,
kan man sige, ikke?
Ja.
Så du kan løbe 10 kroner langsommere,
faktisk.
Ja, ja.
Og man kan sige, at selv når
vi er på skolen, får vi
en højere løn, end en voksenlærling
får i de andre fag.
Ja.
Så det er jo klart et plus.
Altså, jeg var jo så uddannet som 19-årig
blikkenslager allerede.
Så den er lidt svær for mig sådan
at samle en 100%,
fordi jeg selvfølgelig var 15-16
år, da jeg startede.
Men jeg startede der med
en løn, der hed 38
kroner i time som blikkenslager,
tror jeg.
Ja.
Og jeg vil sige, at bare vores køretid og
skur, skurpengene er jo tæt
på det dobbelte.
Ja, ja.
Så selvom jeg vælger at sidde nede i lastbilen
og klø mig i røven hele dagen, der
tjener, vil jeg tjene cirka
det dobbelte af,
hvad jeg gjorde som blikkenslager,
da jeg startede.
Ja.
Så det er jo også en af de grunde til, at
vi har branchen lavet den på den måde.
Det er, at man skal kunne leve
af det fra starten.
Ja, men jeg synes, at en ting, som jeg synes,
jeg har observeret en lille smule, og
man kan jo ikke kalde lønnen
for en dårlig ting,
men en ulempe, der godt kan være
ved den der med, at der
er de gode penge i det, og at de
fleste folk godt ved det,
det er, at mange folk lige når de starter,
kan de godt have en forventning om, at,
jamen, første år, der tjener
jeg en million.
Og det skal man ikke nok.
Og der har jeg desværre mødt nogen,
som der er blevet
skuffet over det, og egentlig
kan gå som en lærling,
hvor du knap nok ved, hvad fanden
det er, du render
rundt og laver, og synes, at det
er fandme også for dårligt,
at jeg kun tjener 260 kroner i time.
Og det, man kan sige, det
er jo selvfølgelig
også, ja, det er jo også en
individuel ting, ikke?
Det er jo også folk, der selv sætter
deres mål forkert,
men lige på den front der, der har
jeg desværre mødt nogen,
som der sådan har kommet ind og har haft
en forventning om, at de skulle ud og
tjene 500-600 kroner i time fra start af.
Og der skal du sgu lige vide, hvad
fanden du laver først.
Ja, som sagt, det er jo en
enhedspris, vi går og
arbejder for jo, og der skal
smækkes nogle enheder.
Ja, men der er jo også nogle lærerpenge
i det, altså.
Sådan er det jo.
Ja, der kunne man måske godt
ønske nogle gange, at
der var lidt mere ydmyghed fra
nogle af lærlingene.
Altså, nu kan vi sige, nu har vi begge to
prøvet at være lærling i andre fag også,
men hvis du kommer og aldrig har
prøvet det, altså ja,
og de så regner med, at de bare
skal tjene en masse penge,
og det er derfor, de er der,
og det er måske ikke
engang sikkert, at de gider
blive der i lang tid,
de skal bare skrive en masse
penge sammen,
hvor man tænker, ja, det kunne
måske godt være,
at du lige skulle, altså, nu er det dine anden
dage, lad os gå og rolig nu, ikke?
Altså, det der med, at man
skal også huske, at
selvom den der forskel, det der
hierarki ikke er der,
at det er der jo alligevel et eller andet
sted, som man godt lige sådan...
Jamen, erfaring gør jo selvfølgelig,
når du arbejder på
kort, så erfaring vil jo alt andet
end lige altid gøre,
at du kan tjene nogle flere penge.
Ja.
Det er der jo ikke noget at sige til.
Sådan er det ikke.
Men generelt set, der er jo,
vi tjener en rigtig
fin chat penge, det er der
ikke nogen tvivl om,
men man skal...
Altså, min erfaring siger mig i hvert
fald, at det, der har
gjort, givet mig den der rigtig positive
oplevelse med det,
det har sgu ikke kun været pengene.
Jeg havde sgu nærmest gjort det for
det halve, hvis det var det...
Også, også, også, også.
Nej, nej, nej, nej, men det er sgu ikke fordi,
jeg siger, vi får for meget betalt,
men min glæde ved det, det er altså, at jeg
er på arbejde, jeg kommer ud, jeg er
sammen med alle mine venner
hver eneste dag.
Hver eneste dag, når jeg møder,
lige meget, hvad
for en lortevær, vi har fat i,
eller noget som helst,
så skal jeg hen og være sammen med mine venner,
og jeg får endda penge for det.
Jeg synes selv ikke, at det er
pengene, der fylder 100%.
Altså, og hatten af for dem der, der gør
det 100%, kun for pengenes skyld.
Nej, det ikke.
Men det tror jeg bare ikke,
der er nogen, der gør.
Nå, men hvis det er det, der
er din drivkraft til at
blive lykkelig, så bliver vi sgu
aldrig rigtig lykkelig,
hvis det kun handler om penge.
Så bliver det helt filosofisk også.
Ja, men altså, det kan vi jo også.
Ja, ja.
Kan I følge med, altså, nu
snakker jeg, når I
er ude og arbejde med udlærte
stilladsarbejdere,
så kan I følge med?
Føler I, I kan følge med?
Jeg ved godt, I selvfølgelig er
malerling og sådan noget,
men føler I, I kan følge med
sådan tempomæssigt?
Ja, det synes jeg godt.
Og ellers er det jo ikke, man kan jo også
sige, det er jo heller ikke,
fordi folk, altså alle folk ved jo godt,
at rum blev ikke bygget på en dag.
Der havde jo ikke været en grund til at
stå i lære, hvis det var fordi,
at du kunne det samme som en, der havde
været der i 30 år efter to dage.
Nej.
Så selvfølgelig er der nogle ting,
hvor man godt kan sige,
åh, kan du ikke lige vise mig,
hvordan og hvorledes her,
når man kommer ind i et lidt kringet
hjørne eller i den, du har.
Men generelt set, det er noget af det første,
som jeg blev mødt med i branchen her,
det er, at det eneste, vi kræver af dig, det
er, at du viser, at du gerne vil det,
og du møder hver dag, og
du møder til tiden.
Og resten klarer vi selv.
Altså, og så skal tingene nok, så lærer
vi jo individuelt ved siden af det,
og der er nogen, som der bliver lynbørret
efter et par måneder,
og der er nogen, hvor det lige
tager et par år.
Men hvis folk ude, hvis dem, man
går og arbejder sammen med,
de godt kan se, du vil det her, og
du viser noget engagement,
jamen altså, så handler det jo
ikke nødvendigvis om,
at folk, de ikke skal gå to kroner ned
i timen, fordi de har dejmad ud.
Det er der sgu ikke, så er folk jo heller
ikke mere griske end det.
Nej.
Men hvis du, selvfølgelig står du ikke og
laver stories til dine sociale medier
og alt muligt andet, når
du er på arbejde,
men det er jo lige meget, hvor
fanden du arbejder hende,
så hører en telefon jo ikke rigtig
til, mens du går og arbejder.
Men jeg synes også, der er en meget større
forståelse for det der i branchen,
altså det der med, at du er
her for at lære det,
og vi forventer ikke, at du kan
det hele fra start.
Det oplevede jeg jo nogle gange
lidt i murfaget,
at der var sådan en eller anden
forventning om,
at jamen nu har jeg vist dig det en gang,
hvorfor kan du så ikke finde ud af det?
Eller at de regnede bare med, at man
havde en eller anden erfaring,
som en eller anden, der havde
gjort det i 20 år.
Man har sagt, altså jeg er her jo,
fordi jeg skal lære det.
Ja.
Og der er også en meget større
villighed til,
altså på grund af det der samarbejde,
at de er villige til at vise en det,
altså mere end en gang.
Helt sikkert.
Helt sikkert.
Så det er, jeg synes, der er meget
mere forståelse for det her.
Helt bestemt.
Men selvfølgelig handler det,
mit indtryk er også,
selvfølgelig handler det også om,
hvad for nogle firmaer man har i.
Jeg synes desværre, at jeg oplever lidt,
at der kommer flere og flere af
de der små lorte firmaer,
og desværre er de endda også vælger
at tage lærlingen ind,
hvor de ikke har opskydeligt rækværk.
De bor stadig i tovhejs og pisserlort.
Og der kan jeg jo godt se,
hvordan vores læring bevæger
sig skævt af hinanden.
Når du er i sådan en lille firma,
hvor du måske bare bliver betragtet
lidt som arm og ben,
kontra når du kommer ud i et af
de etablerede firmaer,
hvor de tager noget ansvar for branchen.
Du er her, fordi du skal lære.
Vi vil gerne have, at du bliver en
dygtigst i lagerarbejder.
Og der synes jeg, at jeg har kunnet se
rigtig, rigtig store forskel
med dem, jeg har gået i skole med,
som der har været i de der små,
ikke etablerede firmaer,
kontra de større etablerede firmaer.
De finder også hurtigt ud af det,
når de kommer på skole,
at jeg lærer ikke det, jeg skal.
Der synes jeg også, folk er gode
til at hjælpe hinanden,
og sige, så kom over til os,
der er det lidt bedre.
Men desværre mange gange, så
bliver det den der,
hvor det er de samme personer,
som der cirkulerer rundt i
de der rottefirmaer,
eller hvad fanden man skal kalde dem for.
Og måske fordi, at man sådan,
okay, jamen kan jeg fungere ude
i et af de andre firmaer?
Så er det sgu nok nemmere at bare
skifte til et af de andre
lignende firmaer, ikke?
Ja.
Føler I, at kollegaerne derude,
altså de udlærte stilladsarbejdere,
føler I, at de stiller for
høje krav til jer?
Eller er det passende?
Jeg synes for eksempel, at det
passer meget godt til.
Igen, jeg synes, der er forståelse
fra mere eller mindre alle,
og også de der sjak,
hvor de sådan er meget på det
der med at tjene penge.
Der synes jeg også, at hvis man
er ude at køre med dem,
altså, de er også godt klar
over det der med,
at okay, du kan ikke det hele lige nu,
og det er okay, og så tager
vi den derfra.
Så er der noget, du kan,
og så fikser vi andre lige noget andet.
Jeg er jo selv i en af de
sjak, kan man sige.
Vi er i et af de sjak,
hvor vi får nogle gode sager,
og vi tjener ret mange penge,
men vi har det pisse sjovt samtidig.
Altså, det er ikke, vi har
det skideskægt,
og det er ikke fordi, altså,
selvfølgelig skal du ikke møde 10
minutter over hver eneste dag,
men altså, kommer du 10 minutter over,
over en gang imellem,
jamen, så er det, hvad det er.
Altså, så tager vi jo også en gang
imellem lige 10 minutter,
og kvarterer den anden vej,
hvor vi lige får gjort bilen klar,
får læset af, får læset på,
hvad fanden vi nu har gang i.
så jeg vil sgu sige det,
hvis man viser en engagement,
så om du er i et af de sjak,
hvor man siger,
jamen, vi sætter tempo lidt ned,
for vi skal være her i mange år,
og vi er tilfredse med at tjene
sådan og sådan,
eller om du er i en af de sjak,
hvor vi skal tjene rigtig gode penge,
hvis du viser en engagement,
så synes jeg sgu,
at der er højt til loftet,
det engagement,
det betyder rigtig meget.
Camilla, kan du prøve at beskrive
sådan en arbejdsdag,
sådan en general arbejdsdag,
for start til slut,
for nogen, der ikke ved noget om det?
Jamen, altså,
i forhold til de andre håndværksfam,
så møder vi jo ind i firmaerne,
og ikke ude på pladsen.
Det synes jeg personligt er rigtig fedt.
Altså, man får jo den der rutine med,
at man møder op det samme sted hver dag.
Man siger godmorgen til alle sine
kollegaer hver dag.
Det er meget sådan en ting med
at sige godmorgen,
det var jeg meget overrasket
over i starten,
at man skal gå ud alle.
Altså, man skal ikke sige godmorgen,
så bliver der ballade.
Det var jeg slet ikke vant til.
Og så,
jamen, så sidder man lige i borgstuen,
og man lige får en slud op,
hvad skal vi i dag med sjakket,
og hvordan og hvorledes,
hvad skal vi pakke på bilerne?
Så pakker man lastbilen,
hvis ikke man har gjort det dagen før.
Så kører man ud og arbejder,
og så kommer man tilbage
til firmaet igen,
eventuelt pakker bilen,
pakker den ud,
hvad man nu skal.
Lige, hvordan er det gået i dag?
Er der noget, vi skal huske til i morgen?
Sådan nogle ting.
Og jeg synes egentlig, ja, igen,
det er også meget fedt,
at man slutter det samme sted hver dag.
Det giver sådan en eller anden rutine med,
at nu er vi færdige med at arbejde,
og så glemmer man over at gå hjem.
Jeg synes også, det gør,
at man sådan bliver sammentømret
på en lidt anden måde,
fordi man netop møder ind og slutter
af sammen hver eneste dag.
Ja, så selvom vi ikke kører sammen,
så ser vi stadigvæk alle kollegaerne
i samme firma.
Dem ser vi stadigvæk, selvom
vi ikke kører sammen.
Det må du også kende fra blikkenslager.
Man havde jo kollegaer,
man måske ikke havde set i flere måneder,
fordi...
Du er meget mere individuelt i mange
af de andre brancher,
hvor det er det her,
vi er alle sammen kollegaer.
Vi er en stor flok alle sammen.
Jeg tror, det har rigtig meget at sige,
også det der med,
at vi møder også på det samme sted.
Og også hvis man som lærling
bliver sendt en lille smule
rundt i sjakkene,
du møder ikke op til en eller
anden fremmed,
du har aldrig mødt.
Nej.
Du har formentlig sagt hej og
godmorgen og goddag
på et eller andet tidspunkt,
når firmaet er.
Eller ved i hvert fald sådan nogenlunde,
hvem folk er, ikke?
Helt sikkert.
Helt sikkert.
Kunne I finde på at anbefale
branchen til folk,
I kender?
Altså venner og bekendte og sådan noget?
Jeg laver ikke andet.
Du laver ikke andet?
Det er skide godt.
Ja, altså helt sikkert.
Det kunne jeg helt sikkert.
Sammenholdet,
har det nogen effekt på jeres valg?
Altså inden de to valg om
at blive stilladsarbejder,
havde sammenholdet så en effekt?
Jeg synes, det var meget charmerende,
når man kiggede på,
at ja, altså når man,
vidste, når der har været forskellige
stilladsr,
der er blevet bygget,
hvor der har været lidt noget social
dumping indenover,
at der synes jeg,
der er haft en stor charme,
at vi alle sammen,
eller alle folk,
de mødes ude sammen,
og vi kæmper i en stor enhed.
Så ja, det synes jeg helt bestemt.
Ja, jeg synes også,
og man har jo hørt,
altså de der historier om,
at stilladsarbejderne,
de holder sammen,
og alle de der ting,
og det havde helt klart også
noget at sige.
Du finder sgu ikke nogen andre brancher,
hvor der er den der faglige fællesskab.
Ikke på samme måde.
Jeg kan heller ikke komme på nogen.
Når I føler,
jeg er inkluderet allerede som lærling,
det har I været inde på
tidligere med det,
men det er på lige fod med
alle andre allerede.
På lige fod med alle andre.
Altså selv når jeg kommer til landsmøder,
og de forskellige ting,
jamen der er det sgu ikke,
fordi jeg mærker nogen forskelle på,
om folk har kendt hinanden i 20 år,
eller om jeg kommer på mit første år.
Overhovedet ikke.
Nej.
Hvad så med sådan noget med,
er der plads til at lave fejl
og den slags måde?
Er det tilladt?
Eller bliver der set hårdt ned på det?
Det koster jo penge at lave
fejl på akkord.
Det man kan jo sige,
det er jo selvfølgelig forskelligt.
Hvad for nogle firmaer du er i,
det er jeg da helt sikker på.
Og om det er de samme hovedløse fejl,
man bliver ved med at lave.
Altså hvis det er en...
Der vil jeg jo også selv,
selvom jeg er ude som lærling,
og havde en anden med ude,
sådan er det samme hver eneste gang,
hvor man sådan er,
forberedt på, at,
nu skal du lige til at spidse
ørerne en gang.
Men altså,
vi ved jo også alle sammen godt,
at de fleste i branchen her,
der er en lille smule fart på.
Ja, ja, der er en bogstavskombination.
Ja, lige præcis.
Så, ja,
altså jeg vil sige,
det er det, man ikke har erfaring med,
om man har i benene.
Og så laver du en fejl,
jamen så skruer man lige tempoet
op en lille smule,
og så fylder vi ud af det.
Men jeg har da ikke prøvet,
hvor jeg sådan har gået fra en arbejdsdag
med hovedet nedad,
og følt, at det har været
en rigtig lortedag,
fordi jeg er kommet til at lave en fejl,
og er blevet nedgjort,
eller noget så andet,
eller nogen andre,
på ingen måde.
Nej, altså jeg synes også,
at de fleste svende vil hellere have,
at du så prøver et eller andet,
altså gør noget,
i stedet for bare,
altså hellere det,
end at du står og stiger på dem,
og venter på,
at de har tid til at svare
på et spørgsmål.
Helt bestemt.
Så kan det godt være,
at det er forkert, det du gør,
men så har du trods alt gjort
et eller andet,
og det er det der med at vise,
at man gerne vil.
Det er jo altså så mange,
ikke hele vejen igennem.
Ja, så må man hellere prøve
et eller andet.
Helt seriøst.
Vi har også været lidt inde på det nu,
men altså sammenholdet i stilladsbranchen
kontra sammenholdet,
hvor I kom fra,
altså det er jo også rimelig
stor forskel.
Ja, det må man sige.
Ja.
Det må man sige markant.
Meget.
Hvis nu man sidder der,
som helt ny lærling,
man er lige kommet ind i branchen,
man har sådan noget første,
anden, tredje i dag.
Har I nogle gode råd til de nye?
Altså åbenbart siger godmorgen,
det er åbenbart vigtigt.
Det er meget vigtigt.
Det er meget vigtigt.
Jeg synes,
jeg har kunnet se en rigtig,
rigtig stor forskel
på dem, som inkluderer dig selv
i fællesskabet.
Det betyder sgu meget.
Lad være med at være nervøs,
for at folk gider at acceptere
dig eller noget,
fordi der har helt sikkert været nogen,
der har haft nogle større udfordringer
end dig førhen.
Så inkluderer dig selv,
at sige godmorgen til folk,
møde ind med et smil på læben.
Ja, det gør en kæmpe forskel.
Og så, ja,
det gør en kæmpe forskel,
at man bare viser,
at man rigtig gerne vil det.
Og jeg synes heller ikke,
der var noget at være nervøs for.
Altså alle de der bekymringer,
man havde,
det var jo sådan set egentlig lige meget.
Fordi, altså,
de skal nok tage imod dig.
Det skal man ikke.
Er der noget i branchen,
som er anderledes end I troede,
inden I kom ind?
Er det noget, der tog røven på jer?
Ja, Mathias,
jeg vil jo faktisk sige,
at...
Altså jeg vil sige,
at jeg havde...
Jeg havde regnet med,
at det faktisk ville være sådan
mere nedslidende
på min krop,
end det egentlig var.
Jeg havde regnet med,
at man havde mange dage,
hvor man sådan,
åh, når man kom hjem fra en arbejdsdag,
havde lidt ondt i skulderen i ryggen,
og sådan.
Det synes jeg egentlig ikke.
Jeg synes,
at det er blevet snakket meget mere ned,
hvis man kan sige det sådan,
med hensyn til nedslidning,
end det egentlig er,
hvis man bare gider at være sin
egen sikkerhedsmand.
Ja.
Jamen, jeg havde meget samme oplevelse.
Altså jeg tænkte også,
skal jeg nu til at have endnu
mere ondt i ryggen,
end jeg havde i forvejen?
Men det gik faktisk den anden vej.
Og jeg tror ikke,
jeg har haft ondt i ryggen siden.
Så jeg var også meget bekymret for,
altså hvor tungt er det egentlig?
Men jeg synes ikke,
det var så slemt.
Altså de var meget i starten,
de andre sådan,
nå hvad så,
er du øm i kroppen?
og så er jeg sådan,
nej, det er egentlig ikke rigtigt.
Man skal bare huske at passe
lidt på sig selv, ikke?
Ja, hvis man husker at tænke sig om,
og lige,
altså tage nu den der trillebør,
tage nu den der vogn,
og altså lad nu ham svend
bruge den der kran,
i stedet for at rende og slæbe på alting.
Hvis man lige tænker sig lidt om,
så er det jo egentlig finere.
Helt sikkert.
Og tungere er det grej heller ikke.
Nej, men jeg skulle sige,
man kan have,
der er jo noget med grad,
hvor det,
altså jo, vi løfter jo på rigtig meget,
men det er jo ikke fordi,
hver enkelt ting vejer mere,
end som sådan.
Så lad være med at oversløbe dig selv.
Ja, ja,
og så sørge for at få brugt
de tekniske hjælp,
eller der nogle gange er stillet
til rådighed.
Og så er det jo slet ikke så ensformigt,
som man tror,
altså man står jo lidt og tænker,
okay, alle de der højder,
de er mere eller mindre mange
til hinanden,
har de bare stået og lavet
den samme bevægelse,
hele dagen?
Men det gør man jo ikke.
Altså så man bevæger sig
meget forskelligt,
det synes jeg gør en kæmpe forskel.
Altså det var en af dem,
jeg selv, da jeg startede,
tænkte, okay, det her,
det blev røvsugt i længden,
fordi nu skal vi lave det
samme igen og igen.
Det troede jeg selv.
Det var den følelse,
jeg selv kom ind med.
Og så da jeg havde en uge
eller sådan noget,
der var ikke noget,
der lignede hinanden nu.
Altså nej,
og man udvikler sig jo også sådan,
hvor man kan sige,
til at starte med,
kunne jeg jo godt se selv,
at når elevatoren kørte op og ned,
og de der ting,
der var jo flere gange,
hvor man stod der,
hvad fanden skal jeg så egentlig
lave nu her,
indtil den lige er blevet
fyldt op og sådan,
men så kommer man ud med nogen,
som der gør tingene på en
lidt anden måde,
og så lige pludselig,
så finder man sin helt egen variant,
hvor så kommer færdeskørelsen op
lidt tidligere,
så du hele tiden har noget,
du kører,
så går du over skolen en lille smule,
når elevatoren kører,
så har du dit opskydelige rækværk,
og altså så,
ja.
De svende og stilladsarbejdere,
I kører med ude virksomhederne,
er de dygtige til at lære jer,
det tekniske hjælpemidler også,
fordi der er jo nogle gange gamle,
gamle stilladsarbejdere har
det nogle gange med,
hva, hva, hva, hva,
kran, det er for bøsser,
hva, hva, det er lige meget,
det mærer nogle gamle af og sådan noget,
altså er det noget,
I kan ikke genkende jer til,
eller er de dygtige til at vise jer,
hvor smart det kan være,
eller er det noget,
I selv har lært?
Altså både år vil jeg sige.
Jeg vil sige det,
altså nogle gange,
der tænker de smart,
altså sådan noget med,
ja selvfølgelig skal vi bruge den
der kran og sådan noget,
men der er sgu også nogle gange,
hvor jeg står og tænker,
var det nødvendigt at tage
fire dække gangen?
Kunne vi måske nøjes med én?
Men det gør vi ikke hos os,
hvis vi er...
Altså det kommer meget ind på,
hvem man køber med,
altså vi har nogle,
hvor det er,
hvor man tænker,
det er okay bare at tage én,
der er ikke nogen,
der kommer efter dig,
bare fordi du...
Altså der er ingen grund til at sleve
hele pallen på en gang.
Altså jeg vil sige,
vi får...
Der kommer sgu ikke nogen positiv respons
ud hos os,
det er mere eller mindre,
jeg kan ikke rigtig komme på nogen,
hvor hvis...
Fordi vi overslider os selv.
Og ja, kranen,
det er...
Altså en ting er,
at du slider mindre på din egen krop,
men du gør også hele processen
nemmere for dig selv.
Altså hvis du kan få
alle dine rest og piss og lort
stillet tæt på elevatoren,
kontra at du skal hen
og hente dem for bilen hver eneste gang,
så sparer du både på dine kræfter,
men du sparer også tid
og time is money.
Ja, lige præcis.
Jamen jeg tror,
det gør en kæmpe forskel,
at folk er bedre til at bruge
hjælpemidlerne
i den her branche egentlig andre.
Altså det der med,
at det er tiden,
der er pengene.
Ja.
Så vi er nødt til at bruge
de der hjælpemidler, der er.
Helt sikkert.
Om ikke andet,
så for at få det til at gå hurtigere.
Ja.
Det er ikke dem alle sammen,
der synes,
det er for at det skal nedslides,
men der er nogle af dem,
der kun gør det,
fordi det skal gå hurtigere.
Helt sikkert.
Men man kan sige,
selv for firmaernes side af,
der er dig,
der er overstander med transen,
vi får ind,
hvis der er for mange meter,
og man gider jo ikke sidde deroppe
og diskutere om det er
en eller tre trans hver eneste gang,
fordi at man selv har valgt
at holde lidt længere væk.
Så jeg vil sige,
hvis der er,
som udgangspunkt,
så kører vi jo selvfølgelig
helt satt på elevatoren
og forlæser det af.
Hvis der er noget,
der er i vejen,
for vi ikke gør det,
jamen sådan sgu egentlig
ikke så meget længere.
Så ringer vi hjem til firmaet,
og så siger vi,
at der holder sgu lige
en tømmer i vejen her,
så du må lige skrive
en halv time til os hver
på timelønnen,
uden for akkorden,
fordi at vi,
ja,
rent overenskomstmæssigt også,
vi må jo ikke slæbe tingene så langt,
så den er ikke så meget længere.
Hvad,
hvis nu man sidder derude,
og man har nogle af de der
famøse bogstavskombinationer der,
man er lidt bange for skole,
hvad kan I,
kan I bede afkræfte
nogle forskellige ting der?
Der er nogen af,
hvis man så sidder derude og tænker,
jeg kan hverken læse, skrive,
eller noget som helst,
kan jeg så overhovedet blive stillator?
Så er der sgu ikke den eneste
andre alfabet,
der er noget,
som jeg siger,
du er heller ikke den eneste
andre alfabet,
der er kommet igennem det.
Nej, nej.
Der får du rigtig meget hjælp
fra skolen her også.
Altså jeg vil sige,
de lærere, vi har ude på skolen,
de er,
altså hvis du viser,
at du gerne vil det,
så handler det sgu ikke så meget
om dine kvaliteter med det,
fordi så skal de sgu nok hjælpe
dig igennem det.
Viser du gerne vil det,
og det du måske har en lille smule
manglende varme ved oppe i klasselokalet,
jamen så giver du dem lidt ekstra gas
nede i det praktiske,
og så skal du nok blive hjulpet
igennem det.
Så er engagementet,
man viser ud i virksomheden,
skal man også vise ude på skolen?
Det skal man,
og jeg synes også,
ja, også fordi ude på skolen,
der arbejder man jo,
det er jo virkelig også der,
hvor man lærer det der med samarbejde,
for så skal du til at arbejde
sammen med folk,
du ikke nødvendigvis arbejder
sammen med hver dag,
men er måske tre eller fire mand
til at arbejde sammen.
Alle gør det på hver sin måde.
Alle er vant til at bruge
nogle forskellige ting,
alle sådan nogle ting.
Omvendt kan det også godt blive den der,
hvor man ikke lige,
man skal lige finde ud af,
at hvem er det,
der er sjakbajsen i en del af dagen,
fordi at hvis vi er fire sjakbajser
i en firmandsgruppe,
jamen så bliver processen
altså ikke ligesom,
når man er ude at arbejde normalt,
men folk hjælper hinanden rigtig
godt igennem det,
og jeg har selv altid været
ret stærk bogligt,
så jeg er jo en af dem,
der også har hjulpet mange af dem,
jeg har gået i klasse med,
men jeg vil da sige,
at de fleste,
som jeg selv har gået i klasse med,
alt muligt,
at alle er kommet igennem det,
og der vil jeg da sige,
der har der været i hvert fald,
en enkelt eller tre,
der ikke ville kunne blive raketforskere,
men man alligevel er pissehamrende dygtige
stilladsarbejdere.
Ja, fordi det betyder ikke
så skide meget,
vel?
Nej, og jeg synes også,
skolerne er gode til at tage hånd om det,
altså skolerne stiller rigtig
mange hjælpemidler
til rådighed,
screener og alt muligt for,
om man har brug for ekstra hjælp
og alle mulige ting,
og man kan,
altså der er mange hjælpemidler
på skolen også,
forhold til det der.
Jamen jeg synes også,
bare det der samtidig,
ja, der bliver jo stillet de hjælpemidler
til rådighed,
som der nu engang er,
og lærerne ved jo også godt selv,
jamen hvor er det,
jeg skal stille mig hen
og hjælpe mest,
og der vil jo altid være nogen,
der er stærkere end andre
i klasserne,
så der synes jeg sgu egentlig,
de to lærer,
som jeg primært har haft,
de har været rigtig dygtige til
at godt kunne se,
hvorfanden det giver det egentlig
mest mening,
men igen,
det er jo heller ikke fordi,
dine beregninger på vindlasten
og rende mig i røven,
det er det der afgør,
om du bliver en dygtig stilladsarbejder.
Vi kører jo ikke alene jo,
så jo,
der er jo egentlig sjak,
der måske er ordblinde,
og ikke skal skrive sedlerne,
så godt nok.
Og man kan godt skrive,
men ordblinde.
Jo, jo, jo.
Men man skal jo bare til jo.
Jo, jo, jo, jo,
men forstår mig ret,
der er jo ikke,
altså det er jo ikke,
vi sidder jo ikke begge to op
med computeren til fyrre aften
og skriver sedlerne jo.
og det,
jeg vil sgu sige,
det betyder sgu ikke noget,
om du er dygtig i bolig eller ej,
for at blive stillet i sig.
Hvad så hvis sådan noget
med krudt i røven
og sidde stille på uddannelsen?
Det synes jeg faktisk,
de har klaret meget godt,
altså ved,
at man sidder ned
hele formiddagen,
og så er man ude og arbejde
den anden halvdel af dagen,
så du har ikke en hel dag,
hvor du bare sidder.
Og så synes jeg faktisk også,
det er meget fedt,
at klasserne ikke er så store.
Altså, så der er ikke nogen,
der sådan falder igennem
eller ikke bliver set.
antallet af elever i klassen er...
Der er jo også meget åbent dør,
når man er derinde,
så de personer,
som der reager sig nu,
jeg er jo personlig en af dem,
der er rigtig svært ved at
sidde lidt stille.
Hva?
Og så rejser man sig lige
op gang imellem,
og så går man lige ud på gangen
og går en lille tur
eller et eller andet,
hvis det er det.
Altså ja,
det synes jeg sgu egentlig bliver aktivt.
Det er ikke skole,
som man kender skole
fra folkeskolen?
Nej, det er det ikke.
Det er det bestemt ikke.
De er stadig stilladsarbejdere,
dem der lærer.
Og lærerne er måske også
stilladsarbejdere,
så de har også noget kultur.
Det må man sige.
Du skal huske,
at nogle af stilladsarbejdere,
lærerne har jo mere krudt i røven,
end nogle af eleverne.
Nej, i hvert fald en.
En, der godt kan have lidt
mere krudt i røven,
end mange af eleverne.
Yes.
Hvad er det her med akkord,
når man er lærling?
Fordi der er jo akkord,
som lærling i andre brancher,
kan jo nogle gange godt være et helvede,
fordi du måske ikke engang får
nogle penge ud af det.
Så regner du at tjene penge til Svende,
og du får ikke selv noget som helst.
Der er andre ting.
Nu er det jo så akkord,
når det er stillads.
Kan I snakke nu om det?
Altså, du ved ikke,
Blikkenslagerne og VVS'erne
har jo fået igennem,
at de får en eller anden procentdel.
Vi fik,
der var alt afhængig af,
hvor langt du var i din proces.
Så fik du,
jeg kan ikke huske,
om det var en tredjedel,
og to tredjedel,
og sådan noget,
igennem hele processen.
I murbranchen,
der er det jo Svenden,
der bestemmer,
om du har gjort dig fortjent
til ekstra penge.
Og ellers,
så er det bare,
ja,
så må du løbe hurtigt,
fordi de andre skal tjene penge.
Det er også lidt demotiverende, ikke?
Det var rigtig nederen,
at få at vide,
vi er,
altså,
eller nogle gange,
altså,
vi er blevet lovet en 20 år
ekstra på timerne,
hvis vi når at blive færdige med det her,
og så står man som lærling og tænker,
ja, ja,
men det er jeg ikke.
Nej, nej, lige præcis.
Altså,
men så fordi,
der var det der hierarki,
hvor man jo er nødt til ligesom
at følge med alligevel,
fordi ellers så,
så fik man jo bare lov til at
gå far i dagen efter.
Men det kan jo også godt være det,
der måske også gør,
at det bliver den der dumme spiral der,
der kommer til at gå igen,
fordi så er du gået der,
og skulle æde lorten,
hver eneste dag i din lærtid.
Så når du bliver udlært,
så skal den næste læring,
der kommer,
skal kraften,
de kan have det nemmere end mig.
Det er ikke sådan en branche,
hvor man afleverer lorten
videre i systemet,
det er helt sikkert,
og det er jo fordi,
fordi alle er en del af akkorden,
jamen så er alle nødt til at tjene penge.
Så man er nødt til at tage ansvar
for den lærling,
man har med,
og sørge for,
at de også både lærer noget,
og bliver bedre,
fordi ellers så er det jo lige meget.
Ja, fordi vi kører,
vi deler jo akkorden med lærlingen,
altså lige over.
Der er et uddannelsestillæg,
der er lidt højere for svendene,
og det er skideotte kroner.
Jeg synes, det er fair nok.
Selvfølgelig er det der,
og mentortillæg,
kan man sige,
jo, der er da et mentaltillæg,
men det er jo ikke,
altså det er jo ikke mentortillæg,
altså den 20'ere ekstra,
en Svend kan få i time,
for at have en lærling med ude kontra,
at han har sin faste marker,
han har haft med sig i lang tid,
der er det ikke den 20'ere,
der afgør det.
Men jeg tror,
det giver en stor psykologisk
ting for svendene,
at de føler,
de bliver kompenseret for et eller andet.
Ja, fordi det var jo det,
der var lavet af tænk på.
Fordi de har jo også,
altså så kan det godt være,
at vi,
altså de har jo også en eller
anden form for ansvar,
for at vi lærer noget.
Så man bliver ikke bare sådan
en eller anden,
altså hvor,
åh nej,
nu skal vi have en lærling med.
Og det gør også,
tror jeg,
at lærlingene,
altså også i firmaerne,
at de ikke altid ender hos de samme,
som er sådan lidt pædagogagtige,
og så kan de ligesom tage dem med.
Og så får alle de andre,
der var lov til at tjene
vildt mange penge.
Men alle bliver ligesom kompenseret
på en eller anden måde,
men jeg tror,
at psykologisk gør det en kæmpe
forskel for dem,
at man får ikke mindre løn,
fordi man tager en lærling med.
Nej, det er super.
Det er faktisk rigtig vel.
Det her sammenhold i branchen,
som vi har snakket en del om,
det munder ud også ud i klubmøder,
og den slags,
altså er det noget,
som I blev introduceret til,
af de ældre kollegaer ude i firmaet?
Nej,
men jeg var ret fagligt aktiv som mur.
Så for mig var det en helt naturlig del,
at sige,
okay, nu skal vi så i branche.
Der må også findes en eller anden klub.
Bør nogen,
hvor holder I de der møder henne?
Og så for mig var det egentlig
sådan rimelig naturligt.
Og så havde jeg jo også hørt,
fra de andre brancheklubber,
at hvis man er stilladser så,
men også med i klubben og de her ting,
så det var,
jeg synes egentlig,
det kom sådan rimelig naturligt.
Det gør det også.
Det gør det også.
Men man kan sige,
der kan jo godt være den der,
der kan jo,
nogle gange kan jeg godt opleve
lidt den der med,
at fordi at fagforeningsmæssigt
og sådan nogle ting der,
der bliver det sådan ret rødt politisk,
hvor at,
når du tager den yngre generations
til lagearbejde,
og vores løn og alle de der ting,
jamen,
så er folk sgu ikke,
så er folk ikke lige så røde.
Nej, nej.
Og det,
men,
så,
så ja,
men der er også mange,
hvor det er,
ja,
ligesom med mig selv,
hvor det er branchen,
jeg omfavner det.
Det er branchen,
der gør,
at når jeg kommer,
ja,
det er ikke den der,
nødvendigvis den der helt faglige
kamp for mig,
der er det den der med,
vi har en branche her,
som vi værner om,
og vi,
ja,
det,
så jeg vil sige,
du kan både gøre det på den
gamle og den nye måde,
men,
men,
men,
men,
ja.
Ja,
det bliver mere sådan,
altså,
jeg tror,
det der,
altså,
sådan som jeg i hvert fald oplever,
det er,
at det bliver mere sådan en,
altså,
at vi skal passe på vores branche,
end det bliver sådan en,
sådan en meget rød faglig kamp.
Præcis.
Selvfølgelig,
vi kan jo ikke komme udenom,
at det er en del af fagbevægelsen,
sådan nogle ting,
men,
men,
at hvor røde er de røde
partier også mere,
ikke,
hvis man nu siger det,
ikke?
Det var jo Socialdemokraterne,
der tog store bøde dage,
jeg siger det bare.
Men jeg synes ikke,
det fylder så meget i AC's klub,
som det gør i nogle af de andre klubber,
hvor det også bliver meget partipolitisk,
og det,
ja,
eller meget bare sådan politisk generelt,
altså,
hvor,
at her handler det mere om sådan,
altså,
om de der ting,
som vi godt alle sammen kan
blive enige om,
vi skal have nogle ordentlige vilkår,
vi skal have nogle ordentlige løn,
og vi skal spille efter reglerne
alle sammen.
Og at overenskomsten er ikke
et eller andet,
vi prøver at stoppe ned i halsen
på vores chef,
det er en aftale,
vi er blevet enige om,
fra begge sider bordet.
Ja.
Og så,
og så skal vi...
Målmøderne gør også en del af det,
ikke vil jeg sige,
ikke?
Altså,
nu har vi jo vores tillidsmand,
som der så har i gode grunde
styret slagets gang,
når vi har morgenmøder den første
tirsdag i hver måned.
Han er jo rigtig meget,
han er jo rigtig klubengageret også,
og er i bestyrelsen herinde også.
Så på den måde,
der bliver der snakket lidt om det,
og ja,
og så synes jeg også selv,
altså,
da jeg startede med at tage med til
landsmødet første gang,
der handlede det sgu egentlig
faktisk også lidt om,
med hensyn til at,
for at vise ham,
at man også selv var engageret,
han bruger en helvedes masse tid på det,
så nu går jeg sgu med,
og så kom jeg hen,
og så kunne jeg jo også godt
se den der ting med,
at man får netværket,
og at,
ja,
lige børn leger bedst,
vi har det jo skideskægt,
nu har vi skidt det også,
ikke?
Så er det,
det er jo også,
altså,
at man,
synes også det er fedt,
at man som branche står sammen,
og det ikke kun er,
jamen,
vi har et eller andet problem
herovre i det her firma,
så er det det firmas problem,
og dem der arbejder,
det er vores problem.
Helt bestemt.
Så bliver det lige pludselig
alles problem,
og så skal vi alle sammen være med,
fordi tit,
især også på landsmødet og
sådan nogle ting,
jamen,
når først der er nogen,
der rejser i et eller andet
problemstilling,
jamen,
der er rimelig stor chance for,
at det findes også andre steder.
Helt set.
altså,
det er jo de samme problemer,
der går igen.
Det er det.
Og så siger jeg,
okay,
så må vi i fællesskab finde en
eller anden løsning på,
hvordan gør vi det her.
Helt sikkert.
Helt sikkert.
Så som lærling,
der kan man jo også komme
til DM i Stillads.
Det er jo landsmødet,
bare uden det kedelige møde.
Ja.
Der er det nemlig kun sjov at være.
Ja, så er det møde altså heller
ikke kedeligere.
Det er mange timer,
men det kan jo godt være lidt fest.
Ja.
Åh, åh, åh,
det skal vi lige have skrevet
ned det der.
Ja.
Ja, men,
og til DM i Stillads,
der kan man jo også stille
op til lærlinge.
Det ved jeg også, du har gjort jo.
Ja.
Ja.
Og fedt.
Men der,
altså, der mærker man jo
også samme holde.
Og der kan man jo også,
der er man jo også velkommen
som lærlinge.
Altså, går jeg ud fra I, føler jeg.
Jeg håber, at det er lidt det,
der er tanken i hvert fald.
Jeg føler, at man skal velkommen
på alle fronter i branchen,
så jeg siger.
Ja, fordi det er lidt,
vi kan ikke lide det der med opdeling,
lærling-svend på den måde.
Altså, det er ikke noget,
vi overhovedet vil praktisere.
Der er noget rent praksis i det
med at være lærling.
Uddannelsen er jo ligesom kommet.
Det er jo noget,
det er A.T., der har.
Altså, det er jo politikere,
der har sagt,
det skal være der.
Det er jo ikke noget,
Stilladsklubben og DI,
eller Stilladssektionen har sagt,
det er noget, der er politisk,
der skal være en uddannelse.
Altså, det er jo bare,
de rigtig og erfarne SD-lagsarbejdere,
som man møder,
har jo ikke uddannelsen.
Altså, de har jo noget.
De har jo erfakurserne,
og så kom der en stopprøve,
de så kunne tage jo.
De kunne jo tage en stopprøve,
fordi det var dengang,
at uddannelsen kom,
så kunne,
hvis du havde erfakurserne,
så kunne du få lov at komme
op til stopprøven,
og så kunne du bevise,
at du var dygtig nok.
Og så skulle vi alle os andre,
der så kom efter den der årstal,
vi skulle så starte på den to-årige,
stilladsuddannelse, ikke?
Men det er altså rammerne
for uddannelsen,
det er jo noget,
der er lavet mellem parterne,
aftaleparterne.
Vi synes egentlig også,
det er fair nok at sige,
at vi bygger sikkerhed til
andre mennesker.
En ting,
altså,
uden at skulle tale lidt ned,
men altså,
det er jo ikke,
det er jo ikke hjernekirurgi
at samle et stillads,
men det er jo et spørgsmål om,
at gøre det rigtigt,
og uden at man selv kommer til skade,
og uden at dem,
der skal bruge det bagefter,
kommer til skade.
Og der er man jo ligesom
et eller andet sted
nødt til at vide en lille smule om,
hvad fanden det er,
man står og laver.
Helt sikkert.
Fordi ellers,
så kan det jo være lige meget.
Helt sikkert.
men jeg synes bare mange af gangene,
med hensyn til med skolen for eksempel,
der er mange af gangene,
der kan jeg godt have lidt indtrykket af,
at meget af det bolige,
man sidder med deroppe,
det er noget,
jeg egentlig,
altså det er noget,
hvis jeg en eller anden dag
skulle være konduktør,
eller et eller andet i den stil,
så er det der,
jeg vil sidde og bruge det.
Nå, jeg synes egentlig,
det giver meget god mening.
Nå, men der er nogle af,
der er mange,
altså jeg vil sige,
de er gode til også at illustrere det,
sådan som man kan se,
for eksempel med fastgørelse,
behovet for vindlast,
så net og plastik og sådan noget,
der er det godt illustreret,
men altså,
vi har jo konduktørerne,
som der sidder og laver meget
af det arbejde,
som vi lærer i skolen for os,
og så får vi at vide,
at det er sådan og sådan,
du ved,
vi skal derud,
og der er det underlag,
der er forskellige ting.
Men det er jo mange gange,
og måden,
grunden til,
at vi også skal lære det,
det er jo også for ligesom at kunne sige,
altså det kan godt være,
at konduktøren har givet dig en plan,
men det er også,
der bygger det,
helt bestemt.
Altså,
give det mening,
det han siger.
Helt sikkert,
helt sikkert,
man,
der er stadig nogle af tingene,
der godt kunne tages ud,
hvis du spørger mig.
Er det ikke?
Ja, det er der.
Det er der.
Det klipper vi lige ud.
Hvad er det mest udfordrende,
på sådan en standard arbejdsdag,
altså er det,
er det tænkes til dags tid op,
er det skal pakke bilen,
er det,
hvad er det mest udfordrende,
i sådan en arbejdsdag?
Jeg skal vil sige,
det som jeg godt kan mærke,
altså det er selvfølgelig den der med,
fordi jeg har lidt krud i røven,
at jeg lige skulle give mig selv,
i et par minutter en gang,
man må lige stille mig tilbage,
og lige tænke det igennem,
ikke i stedet for bare at kløbe på,
men det der med at pakke bilen,
helt perfekt,
det er,
der kan jeg godt mærke,
der har jeg stadig lidt at lære endnu.
Ja, det er også en kunst.
Der har jeg lidt at lære endnu,
fordi vi har altså kun de kvadratmeter,
vi nu engang har på ladet,
og hvis der skal være plads til,
at det bliver en sjov arbejdsdag
på læssepladsen,
så skal den pakkes ordentligt,
fordi vi,
jeg vil sige,
i vores jak,
vi har kørt to lastbiler,
og de er skævlæssede,
og de er tømte,
når vi smutter.
Så hvis jeg selv skulle gøre det,
så har jeg måske haft,
lad os sige,
20% mindre på bilen,
og så havde vi jo så bare
tjent det mindre.
Jo, og man har ikke den der mulighed,
som man har i andre håndværksfag,
du kan jo ikke bare lige køre
ned i byggemarkedet,
og hente det, du mangler.
Den mulighed er der bare ikke.
Du kan ikke stå og mangle noget,
og hvis du mangler noget,
så må du finde på noget andet.
Åh, det er super røg.
Der er ikke,
altså,
det kan jo være,
du står en timeskørsel væk fra firmaet,
og du kan ikke bare købe den der dims,
du mangler,
eller den der ene kobling,
du har glemt derhjemme,
eller hvad det er.
Det kunne jeg godt mærke i starten,
det havde jeg lidt nøje over.
Fordi jeg var vant til,
at man bare kunne,
der er altid bygge mange,
i lige nærheden,
og man kunne hente det,
man manglede,
hvis der var et eller andet.
Jo.
Ja, det er lidt svært her.
Det er jo også en kunst,
der pakker en lastbil,
det er jo fandme flere års træning.
Mange kolleger har jo stadig
ikke lært det,
selvom de har bygget,
så er det flere år.
Men man kan også tydeligt se,
når man er ude i firmaerne,
det er,
der er en i hver sjak,
der ligesom har ansvaret,
for den der skide bil der.
Og lad mig sige,
plus 8 systemet for eksempel,
nu er det ikke noget,
jeg arbejder i selv.
Jeg synes,
jeg er jo så også opdraget i PERI,
kan man sige.
men plus 8,
det jeg godt kan se forholdelen ved,
det er det,
der med alt er i buer.
Det ser relativt nemt ud,
at pakke til plus 8,
kontra når du har de andre ting.
Det er stadigvæk svært.
Der er fandme også mange dimser.
Jo, jo, jo, det er rigtigt,
men det ligger meget slavisk
nede i buerne.
Alt har sin helt faste plads.
Hvorimod,
når du er ude på noget,
så har du lige,
så har du lidt forskellige dimser,
du er der med og alt muligt andet.
Det er et på strøer her og der,
og så lægger du det op der.
Du skal også lige tænke ud,
at når vi så skal have kranet af bilen,
eller den anden vej,
når du skærer med trukken,
så husk nu din strøer der,
og husk nu bum bum bum.
Så der er mange ting,
der skal overvejes.
Men det er jo firmasbeslutning,
eller borgerstudensbeslutning,
kan man sige.
Altså, de kan jo godt pakke PERI i buer.
Det er det bare,
fordi I har valgt ikke at gøre det.
Ja, det gør du godt af ret i.
Det gør du selvfølgelig godt af ret i.
Men altså, det er jo ikke,
det er kun, når jeg ser det.
Jeg har kun arbejdet med plus 8,
når jeg har været på skole.
og jeg vil sige,
så vidt muligt,
så vil jeg fortsætte med
at arbejde i PERI.
Nu skal vi passe på med at bashe.
Det bliver en lang dag.
Altså, hvis man,
sådan en lærlinge ønsker,
måske i forhold til det der
med at pakke biler,
det var,
jeg kunne måske godt tænke mig,
at når man står,
altså, jeg er godt klar over,
at det er stresset der om morgenen,
når man står og skal pakke
de der skidebiler,
og vores truck ikke er der,
og alle de der ting,
og hvad skal vi have med,
og har vi husket det hele,
og sådan nogle ting.
At nogen af Svende måske tog
lidt mere hensyn til,
inden at vise altid ved,
hvad alle de der små tingene siger er.
Eller at de skal huske også måske,
at være lidt bedre til at uddelegere
opgaverne,
på en eller anden måde.
Jamen det kan der helt sikkert
også være mange,
der har.
Jeg vil sige,
de gange jeg har oplevet,
at der er nogen,
der er blevet lidt kort for hovedet,
det er det om morgenen,
når man skal pakke den der skidebil.
Det er svært at pakke den der
bil helt perfekt.
Ja, fordi det er et læs, du laver,
det er det, du skal tjene pengene på,
så du er nødt til,
at den skal sidde lige i skabet der.
Du må godt fucke op senere,
men hvis læsningen gik galt,
så går hele dagen galt.
Så er det hele noget godt.
Men du skal også huske det der
med at have det ind,
det skal ind,
så det passer også med,
hvad skal du bruge først?
Ja, ja.
Det skal du også kunne komme til.
Og vi gør jo alt om eftermiddagen.
Ja.
Fordi om eftermiddagen,
der har vi flere trucks til rådighed,
der er ikke nogen,
der står i vejen for en,
eller noget som helst.
Så når vi giver den en halv
time om eftermiddagen,
og vi kører storsjak,
så vi er fem mand i vores sjak,
tager det også en halv time at gøre
det om eftermiddagen,
kontra halvanden time at gøre
det om morgenen.
Det er ret mange penge,
og ret meget tid,
der bliver sparet,
og der er egentlig også tid til lige
at få forklaret lidt mere.
Ja.
Hvad så noget?
I nævnte selv på et tidspunkt det der,
vi var inde og snakkede om nedslidning,
det der med,
at du havde fået lidt ondt i
ryggen og sådan noget.
Men altså,
er man træt,
både i hoved og krop,
efter sådan en arbejdsdag?
Nu siger jeg ikke smerter,
altså slidt ned,
men altså,
er man øm og træt i hoved og krop?
Ikke hver dag.
Altså nu er vi hen over sommeren her,
der kan det selvfølgelig godt være
en lille smule hårdere,
men altså,
jeg har også hund og alt muligt andet,
så jeg har jo min 40.000-45.000 skridt,
jeg skal gå om dagen agtid,
så nej,
det synes jeg sgu ikke,
jeg sover fint,
når jeg går i seng der klokken
9.30 i en aften.
Altså jeg synes,
hvis man er udmattet,
så er det på den gode måde.
Altså så er det ikke,
altså så er det jo også,
fordi man ved,
man har produceret noget,
og det er til at tage føle på,
at man kan se,
okay,
det har været skidt en gas,
men jeg vil sige,
jeg synes man skal give
den ret meget gas,
før det sådan er rigtig slemt.
Ja,
men her om sommeren,
der kan man sige,
når man render rundt,
det er de der 30 grader deroppe der,
ikke bare og laver rundt der,
der kan man godt mærke,
man er lidt mør,
når man er.
Og det samme jo,
når det er vinter,
og det er rigtig kold,
så kan man også godt mærke,
man er,
men altså,
det har jo ikke noget med arbejdet godt,
kan man sige.
naturligt.
Jeg var mega højdeskræk på
systemstillads,
altså jeg var nærmere kommet igennem,
fordi jeg var højdeskræk,
og var det jo bare,
altså,
men jeg ville det så gerne,
så jeg tænkte,
det er jo bare noget til at arbejde med.
Og jeg har en eller anden teori om,
at højdeskræk,
det er et eller andet,
man forestiller sig.
Der må man,
det kan man træne sig ud af,
altså det,
der må man bare kaste sig ud i det,
og sige,
altså selvfølgelig skal man have
respekt for højden.
Tror også det,
hvilken grad du har det i,
ikke?
Du kan jo godt have en højdeskræk,
fordi vi alle sammen godt ved,
jamen det er sgu farligt at falde
ned for 20 meter,
og så kan du have den højdeskræk,
der hedder,
når du går op på en,
på fire trin på en wienerstige,
så ryster du,
og der skal du ikke blive
stilladsarbejder,
hvis det er sådan, du har det.
Jeg kunne måske,
da på systemstillads,
vandrede jeg op fire meter
eller sådan noget,
og så var det de andre,
der måtte bygge resten.
Det kunne jeg simpelthen ikke.
Og så er det sgu meget flot,
du har vænnet dig ud af det.
Rullig stilladsr var det værste,
jeg vidste som murer.
Det var simpelthen for,
det bevægede sig for meget.
Men så da jeg havde taget beslutninger,
om jeg gerne ville det her,
så tænkte jeg,
okay, så må vi gøre noget ved det der.
Så hver gang der var en opgave
på et rullestillads,
så går jeg deroppe.
Og så måtte jeg bare fortælle mig selv,
at jamen,
altså,
chancen for at du falder ned,
er meget mindre end chancen for
at du ikke falder ned.
Ja.
Og så måtte jeg også,
altså selvfølgelig skal man
have respekt for,
at det er farligt,
og vi kan falde ned.
Men jeg måtte også,
sådan helt psykologisk fortælle mig selv,
hvis jeg falder ned,
så må vi tage den derfra.
Så finder vi ud af det til den tid.
Han ved jo også,
hvis jeg falder ned,
så er det fordi,
jeg selv har gjort et eller
andet forkert,
hvis jeg følger de normer,
som der nogle gange er stillet
op for mig selv.
Og hvis det er de steder,
hvor man godt ved,
okay, den her er der måske
lidt mere risiko i,
så tager du din sele på.
Ja.
Og også fordi,
hvis man render her bange
for at falde ned,
så bliver det lige pludselig
endnu mere farligt.
Helt sikkert.
Og så tror jeg måske også,
det ved jeg ikke,
det hjalp mig rigtig meget at sige,
jamen det her stykke arbejde
skal udføres,
og nogen skal gøre det,
og nu er det blevet dit ansvar.
Så der er ikke rigtig nogen vej udenom.
Okay.
Så må du bare gøre det.
Og stille og roligt,
og nu rører det mig overhovedet ikke.
Nej, okay.
Så det kan man tænke sig arbejde med.
Fedt.
Jeg har aldrig været højdeskræk,
så jeg kunne da godt mærke
lige i starten,
det der,
når der var fire meter imellem
fastgørelserne der,
og den måske lige var blevet
skubbet lidt ind.
Også oppe i toppen der,
når du lige løsnede,
de første par gange,
at jeg får et mindre stillads.
Men så lærer man at stole på gradet,
ikke?
Men som sagt,
jeg blev ikke slag i 10 år,
inden jeg startede,
og det er kun på tagsiden.
Så jeg har jo gået relativt meget
op i højde øje forvejen.
Ja, men det gjorde vi også.
Men altså,
jeg brugte...
Men der går man inden fast i laset,
når man kommer ud, ikke?
Men selv det her,
jeg brugte 14 dage på,
før jeg havde vænnet mig til det.
Altså,
jeg kunne stadig ikke lide,
at skulle gå op til den der tagfod
på de trapper der og sådan noget.
Det var helt hvide knor,
hele vejen op de første 14 dage.
Og så var det lidt mere
til at have med at gøre.
Og så kommer den der,
når man havde ferie i tre uger,
at man skal tilbage den allerførste
dag der,
tilbage efter ferie.
Den er altid god.
Så er vi tilbage igen.
Ja.
Kan I komme i tanker om en sag,
eller ligesom sådan,
har været en fed sag,
en fed opgave,
et eller andet,
I har lavet,
som var sådan lidt ud over
det sædvanlige standarde,
hverdag et eller andet?
I kan beskrive det?
Ja.
Jeg var så heldig at være med,
min første stillads,
hvor jeg med til at bygge,
var fritstående hængestillads.
Det var sådan rimelig bondsomt.
Det krævede mange,
altså vi lærte de der små
mystiske deler at kende,
i hvert fald.
Det var egentlig en botanisk have,
hvor vi både byggede udenpå.
Det var sådan en flot stillads.
Det er rigtig en flot stillads.
Det er en botanisk have.
Vi er både bygget udenpå og indeni.
Og det var jo også noget med,
at skulle udenom alle mulige træer,
der ikke måtte gå i stykker.
Det var ret specielt.
Der var ikke noget,
der bare var lige op og ned.
Jeg vil sige,
det er sådan en stillads.
Første stilladss karriere.
Ja, det var rimelig.
Det er sådan en stillads,
hvor jeg så det første gang,
jeg har stadig billeder fra min telefon.
Faktisk.
Min læge ligger lige overfor.
Men jeg havde ikke rigtig nogen siden.
Altså fordi jeg jo egentlig
havde prøvet det før.
Så når jeg fortalte folk,
så går vi og bygger det her.
Jeg var sådan,
ej, jeg var vildt og sådan nogle ting.
men jeg havde jo ikke noget at
sammenligne det med,
så det var jo bare,
nå, nå.
Men så kunne jeg jo godt
høre rundt omkring,
at det var nok ikke lige sådan noget,
man fik lov til at gøre hver dag.
Nej, det er det ikke.
Det er det ikke.
Det er måske ikke engang noget,
du kommer til at opleve det.
Nej, nej.
Det var lidt voldsomt,
og det var det første.
Har du noget,
nogle vilde,
specielt stilladsr?
Jamen altså,
jeg synes jo,
det er det sjak,
jeg er nu her,
der har vi det rigtig godt,
og de sager, vi har,
jeg bliver involveret rigtig meget
i både planlægning og udførelse,
og alt det der,
så vi har gået primært ud
i Torstrup Gård,
har vi gået ud i et godt stykke tid.
Og det er ikke,
jo selvfølgelig,
at der er altid sådan nogle små,
ja små lidt anderledes ting,
og alt muligt andet,
men ellers er det meget lige på,
men bare,
de er så store og dejlige,
og lettere går til,
og vi er sådan syge sladersgang
ret meget selv,
så jeg vil sige,
Torstrup Gård derude,
det er sådan en sag,
jeg tror,
jeg vil huske i mange år.
